One2Move biludlejning kommer til Kalundborg - hos PM Biler

One2move biludlejning udvider med en afdeling i Kalundborg i samarbejde med PM Biler på Slagelsevej.  

 One2Move biludlejning kommer til Kalundborg - hos PM Biler
Mads Borregaard og Patrick Hansen, PM Biler på Slagelsevej 252 i Kalundborg, har indgået et samarbejde med one2move biludlejning. Foto: Charlotte Koefoed

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Nu kan du leje biler hos PM Biler på Slagelsevej. Man har indgået et samarbejde med one2move, som har samarbejdspartnere over hele landet.

Det er en lille måned siden, PM Biler slog dørene op for salg af brugte biler fra Slagelsevej 252. På samme adresse ligger også TP Performance, et bilværksted, som Patrick Hansen og Thomas Lentz står bag, og som rykkede til adressen for et år siden.

Bag PM Biler står Patrick Hansen og Mads Borregaard, og de har allerede udvidet deres forretning med endnu et tiltag: udlejning af biler.

Det sker i tæt samarbejde med one2move, som er en digital portal, hvor man kan finde udlejningsbiler i hele Danmark. Og nu også i Kalundborg.

“Vi ved, der er et behov for at leje biler, og det vil vi gerne imødekomme. Derfor har vi indgået et samarbejde med one2move. Man kan via deres hjemmeside finde frem til os her i Kalundborg, og man kan selvfølgelig også komme direkte herned, så hjælper vi med at finde en udlejningsbil,” forklarer Patrick Hansen.

Alle typer biler

PM Biler og one2move henvender sig både til erhvervskunder og til private.

Man råder over flyttebiler, kassevogne, ladbiler og privatbiler i alle størrelser.

“Som erhvervsdrivende ved vi, at det er supervigtigt at kunne holde sig kørende hver eneste dag, også selvom firmabilen er på værksted. Derfor tilbyder vi forskellige muligheder til erhvervskunder. Men vi har også et bredt udvalg af personbiler. Vi har både de små biler og op til de store, som kan rumme hele familien, hvis man har behov for det,” siger Patrick Hansen.

Del