Omsorg og nærvær i hverdagen – for ældre, uanset hvor man bor
Omsorg og nærvær i hverdagen – for ældre, uanset hvor man bor
Som spidskandidat for Danmarksdemokraterne i Kalundborg Kommune til KV25 vil jeg arbejde for, at vores ældre får den omsorg og tryghed, de fortjener – uanset om de bor i byen eller på landet.
En af mine store mærkesager er, at få indført en fast ældrevejleder i kommunen, fordi vi bliver flere og flere ældre i vores kommune.
En ældrevejleder skal være en tydelig kontaktperson for både ældre og deres pårørende. Formålet er at sikre, at alle får den rette rådgivning, støtte og hjælp i hverdagen – uden at skulle kæmpe sig igennem et uoverskueligt system.
Med en ældrevejleder skaber vi:
- Tryghed for ældre og pårørende
- Overblik over muligheder og rettigheder
- Nærvær i mødet med kommunen
Det handler om at gøre hverdagen lettere og mere værdig for dem, der har bygget vores samfund op – det skylder vi dem.
Stem personligt på mig til kommunalvalget – sammen kan vi skabe en kommune, hvor omsorg og nærvær er i centrum.
Peer Justesen, nr. 1 på liste Æ, Danmarksdemokraterne