Læserbrev: OHØJ – Styringsgruppe Bynær Havneudvalg

Læserbrev: OHØJ – Styringsgruppe Bynær Havneudvalg

Fremtiden for Det Blå Pakhus – er et maritimt center.

John Walsted, sekretariatsleder fra skibsbevaringsfonden, har udtalt sig, at der er tale om et problem i Kalundborg, når det gælder bevaring af den maritime kulturarv hvilket der er rigtig mange Kalundborgensere der er enige i, lige som Formand for Det maritime Værksted Hardy Bruuns udtalelse samme dag.

Det blå pakhus, som var Importkompagniets gamle pakhus, er bygget i 1912 og pladsen foran, er lige nøjagtigt egnet til det formål at blive omdannet til et maritimt center, hvor historien kan blive fortalt om Kalundborgs udvikling gennem tiderne. I dag er et museum IKKE et støvet sted med nogle kustoder der sidder i det ene hjørne og som man tror er en del af udstillingen, men i stedet et arbejdende center hvor de besøgende skal være en del af det hele, en levende udstilling og som er spændende og nytænkende. Det er lige det, det blå pakhus kan og skal bruges til, da der er en kæmpe historie i bygningen, når vi får samlet alle de maritime foreninger i Kalundborg.

I stedet for at bygge det 111 år gamle blå pakhus om til ukendelighed og lave bibliotek/kulturhus, burde det blå pakhus sættes tilbage i oprindelig form som før branden i 1963, da det er så stor en kulturarv som skulle bevares. Det er en af de få gamle bygning som er tilbage på Kalundborg havn. Det må og skal bevares som et maritimt center og museum, alt andet vil være med til at save den gren over vi selv sidder på. Vi har mulighederne, så det er nu de skal udnyttes så turister og krydstogts turister kan få glæde og fornøjelse af at komme til havnen.

Fiskerihavnen var Nordvestsjællands største fiskerihavn gennem tiderne med et utroligt liv. Og når man fulgte fiskerihavnen/Vesthavnen som også blev kaldt Kaj 1, kom S.P. Jensen, kulkompagni, Importkompagniet, DSB’s gamle stationsbygning, færgerne fra DSB – SAMSØ og SEJERØ færgen som kom og lagde til ind til 1933, Schultz skibsproviantering, fiskeauktionshuset, Mamrelunden, Lodsstationen, Bådebygger Lund, Svovlsyren og Dansk petroleum/ESSO. Der var rigtig mange Kalundborgensere der arbejdede på og omkring havnen og har været med til at give liv til havnen og skabe den flotte udvikling og den havn vi har i dag. Selv hele den danske flåde som lå i Kalundborg gl. Vesthavn ved Kulkompagniet i september 1909 med slagkrydseren HERLUF TROLLE i spidsen. (Det siges at 9 måneder efter at de var afsejlet Kalundborg havn, steg befolkningstallet 3-4%, så de gav også et bidrag).

Nu da Kalundborg er blevet en krydstogtshavn må der gerne være noget spændende at tilbyde disse gæster ud over Kirken, middelalderbyen og Kalundborg museum.  I dag kommer krydstogsgæsterne nok ikke for at skulle læse en bog på biblioteket. De kommer fordi de er interesseret i vores middelalderby og kultur og vores udvikling som går tilbage til 11-hundrede tallet. Man skal også huske på at krydstogtsturisterne kommer fra et stort skib med over 30 restauranter, så det er nok ikke mad og drikke som er første prioritet. De vil helt sikkert også elske at gå rundt på havnen og blive en del af det maritime miljø.

Den 4. februar holdt Det maritime Værksted åbent hus-arrangement fra kl. 10-15 i det blå pakhus.  Det trak omkring 200 interesserede borgere fra Kalundborg og hele Sjælland. Mange af de fremmødte havde svært ved at forstå, at det blå pakhus skulle bygges om til et bibliotek og kulturhus. Det var ærgerligt at hele udvalget med borgmesteren i spidsen ikke mødte op for at tage en snak med borgerne. Åse Due var eneste repræsentant fra det 7 styringsgruppen Bynær Havneudvalg og hun var også meget positiv overrasket over det hun oplevede.

Hvorfor skal en så vigtig afgørelse om det blå pakhus fremtid i øvrigt afgøres i en lukket styringsgruppe på 7 mand. Hvorfor skal alt være så hemmeligt og så vigtige beslutninger træffes af en så lille gruppe mennesker. Det kunne jo være at styringsgruppen har misforstået hvordan man kunne bruge det maritime center. Måske har De ikke tænkt tanken i starten, hvor vigtigt det er at Kalundborgs maritime historie bliver bevaret. Det er først her inden for de sidste 3-4 år at de maritime foreninger, Det maritime Værksted, Kalundborg søfartsmuseum og Digital søfartsmuseum, formidling, fotos mv., er kommet til, så situation har ændret sig. Det er ingen skam at ændre mening, hvis man kan sige at man er blevet klogere, og træffe en bedre beslutning til gavn for havnen og byen.

Det kunne være der var nogle borgere der havde nogle bedre ideer og visioner. Vi har været med til at stemme byrådet ind, og under valgkampen blev talt meget om borgerinddragelse, hvilket vi mener bør prioriteres mere.  Vi mener byrådet har en forpligtelse over for den ældre befolkning, som har arbejdet hele deres liv på havnen, for at bevare den historie som de har været med til at skabe.

Man må håbe at der er nogle politikere med visioner der kan se 20-30 år frem i tiden. Et kulturhus skal ligge et centralt sted. Handelsstandsforeningen har bedt om hjælp til at få gang i gågaden/Kordilgade. Man kunne også kigge på DSB-bygningen eller Den gamle Radiostation på Gisseløre, selv om vi ved bygningen og området er fredet.  Det skal også lige nævnes at der ikke er nogle busforbindelser og parkeringspladser ved det blå pakhus og når det stormer og blæser fra oktober til april, er det en speciel oplevelse at færdes på havnen. Mange er også lidt uforstående over hvorfor de nuværende lokaler bibliotek råder over ikke er gode nok? Der bliver sagt at de er utidssvarende? Det må man da kunne gøre noget ved? Hvis man har 35 millioner, kan man få meget renovering for de penge.

Vi er mange der synes det er vigtigt at borgerne i kommunen kommer med deres meninger og kommentarer til fremtiden for havnen/det blå pakhus, så vi kan få bevaret det sidste hjørne af det gamle havnemiljø der er tilbage. På forhånd tak.

Poul Blasen

Facebook gruppen - Digital Søfartsmuseum, formidling og fotos mv.

Bryggervænget 5, 3.th, Kalundborg