Offentligt betalt sundhedsvæsen eller flere sundhedsforsikringer?
Læserbrev: Offentligt betalt sundhedsvæsen eller flere sundhedsforsikringer?
Jeg har til de seneste valg arbejdet for fri- og lige adgang til sundhedsydelser. Dét vil jeg forsat arbejde for i den kommende valgperiode i Region Østdanmark.
Som sygeplejerske véd jeg hvor vigtigt det er, at alle har lige muligheder for behandling, og hvor de der har størt behov også får først hjælp i et offentlig betalt sundhedsvæsen.
I min optik skal skal vi derfor ikke have amerikansk lignende tilstande, hvor dem med de største sundhedsforsikringer også kommer først i køen.
Hvorfor ikke sundhedsforsikringer:
Hvem betaler sundhedsforsikringen? Ja, nogle betaler ganske givet selv, mens andre får det betalt af arbejdsgiveren uden modydelser.
Men - der er også en del som har forhandlet sig til det gennem deres overenskomster, og som betaler for det med en (lidt) reduceret løn.
Og så er der en del fagforbund som ikke ønsker at deres medlemmer skal betale for det gennem deres løn, og som i virkeligheden helst ser, at vi forsætter med at have et offentligt betalt sundhedsvæsen med fri- og lige adgang.
Hvad kan konsekvensen været:
Jo flere der skal betale selv/via arbejdsgiver/gennem overenskomster, jo nærmere kan vi komme, at nogle siger: “hvorfor skal jeg blive ved med at betale skat, når jeg også selv skal betale for sundhedsydelser (friskoler etc)? Og så kan vores velfærdssystem risikere at bryde sammen - og så vil det for alvor gå ud over de svageste i vores samfund.
Jeg vil derfor forsætte med at arbejde for et offentligt betalt sundhedsvæsen med fri- og lige adgang - og hvor de borgere med størst behov også får den meste hjælp.
Løsningen er derfor ikke at flere får sundhedsforsikringer - men at vi sikrer et offentligt betalt sundhedsvæsen med fri og lige adgang.
Kirsten Rask
Kandidat til Region Østdanmark (S)
Medlem af Regionsrådet i Region Sjælland