Nytårskur med prisuddeling
Kalundborgegnens Erhvervsråd byder i starten af det nye år på nytårskur - og prisuddeling.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Kalundborgegnens Erhvervsråd runder året af og ser frem mod nye muligheder, når der inviteres til nytårskur og prisfest 2026.
Det sker fredag den 9. januar fra klokken 15 til 18 i Kalundborg Hallerne.
Det bliver en eftermiddag, hvor det lokale erhvervsliv skal fejres.
Kalundborgegnens Erhvervsråd vil fejre årets resultater, uddele priserne til Erhvervsprisen, Årets Iværksætter og Initiativprisen. Og så sættes retningen for det kommende år.
Stem allerede nu
Man kan allerede nu stemme på de nominerede til årets priser. Det kan man gøre via Kalundborgegnens Erhvervsråds hjemmeside.
De nominerede i kategorien Erhvervsprisen er: Entreprenør Benny Petersen A/S, Multi Tech A/S og CJ Stainless Solutions A/S.
De nominerede til Årets Iværksætter er: Brix El-teknik ApS, MOVE Eco Health Hotel, FysioCenter Kalundborg, KulturHub Move og Ubberup Kursus- og Konferencegård.
I den sidste kategori, Initiativprisen, er følgende nomineret: Havnsø Fisk, Skøl Festval og Swärds Guldsmedie.
Program
Kl. 15: Kalundborgegnens Erhvervsråd byder velkommen.
Der serveres et glas bobler og kransekage. Vi skåler med borgmester Martin Damm, der runder året af og ser frem mod 2026.
Vinderne af Initiativprisen, Iværksætterprisen og Erhvervsprisen fejres og holder en kort tale om deres virksomheder.
Netværk med en let anretning og et glas.
Kl. 18: Godt nytår og tak for i dag.