Nyt supermarked skal stå klar til november
Arbejdet er nu så langt, at en støttemur mod naboerne er bygget op og selve byggeriet af det nye supermarked kan sættes i gang.
Af Jens Nielsen
Flere ejendomme er revet ned for at give plads til et nyt Netto supermarked. Ny begynder selve byggeriet.
Salling Groups ønsker om at etablere en dagligvarebutik i Rørby, på hjørnet ved rundkørslen Slagelse Landevej/Gl. Sorøvej er godt på vej til at gå i opfyldelse.
For at skaffe plads til den nye Netto-butik er tre ejendomme revet ned, det arbejde blev sat i gang sidst i april måned og siden har entreprenøren arbejdet med at fjerne fundamenter i jorden og klargøre byggegrunden til det egentlige byggeri af det 1200 kvadratmeter store supermarked.
Arbejdet er nu så langt, at en støttemur mod naboerne er bygget op og selve byggeriet af det nye supermarked kan sættes i gang.
Det nye supermarked, til en anslået udgift på 20 mio. kr., forventes at stå færdigt i november måned i år og skal primært forsyne Rørby, men også de nærliggende Årby, Kærby og Ugerløse bliver betragtet som opland.