Nyt fra præsten: Vi har fundet Ingers bror
Da Inger Olsen døde alene i sidste uge, var der ingen kendte pårørende. Men nu har man fundet frem til afdødes bror.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Forleden uge døde Inger Olsen fra Kalundborg på Odinscentret i Høng. Hun efterlod sig ingen kendte pårørende, derfor efterlyste bedemanden personer, der måske kendte kvinden.
Det fik Bedemand Willers til at gå til kommunen og bede om lov til at lave et Facebookopslag, hvor hun oplyste om bisættelsen, og det er der kommet en hel del henvendelser ud af.
En hel del ville gerne komme til bisættelsen, hvilket er en fin gestus.
##REKLAME###
Også præst Tina Stege Lindstrøm fra Nyvangskirken gik i gang med at finde frem til pårørende og via bedemanden kom der en henvendelse fra en, der kendte til slægtsforskning og på den vis fandt man frem til Inger Olsens bror.
"Det er jo virkelig skønt, at vi via medierne har fået så meget hjælp, at vi nu har kunnet ringe til Inger Olsens bror," siger Tina Stege Lindstrøm.
Det er hende, der skal stå for bisættelsen, og hun kan nu holde en langt mere personlig tale med de nye informationer, der er kommet.