Ny isenkræmmer hos Punkt1

Hvor det de seneste år har været airfryer som har været det helt store hit er det nu andre køkkenmaskiner som hitter.

Ny isenkræmmer hos Punkt1
lige nu er det ismaskiner af forskellige fabrikater som kommer til at rykke, fortæller Ken Andersen, som står med en Wilfa ismaskine som fremstiller færdiglavet is på en time. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Ken Andersen er ansat som isenkræmmer hos Punkt1 i Kalundborg. Han er ekspert på især mindre elektriske apparater.

Der er kommet et nyt ansigt bag disken hos Punkt1 i Kalundborg. Ken Andersen er ansat som isenkræmmer, bor lokalt og kommer fra et job på Coop’s hovedkontor hvor han de sidste 12 år har været indkøber af små elektriske apparater.

”Ken skal være med til at udvikle det sortiment af mindre elektriske apparater, som støvsugere, kaffemaskiner, airfryer, køkkenapparater i det hele taget, som sælges i Punkt1 kæden, han har en stor erfaring fra sin tid i Coop,” fortæller Steen Jensen, medindehaver af Punkt1 i Kalundborg.

Hvor det de seneste år har været airfryer som har været det helt store hit er det nu andre køkkenmaskiner som hitter.

Markedet for airfryer er ved at være mættet, alene i 2023 blev der solgt mere end 400.000 airfryer, men lige nu er det ismaskiner af forskellige fabrikater som kommer til at rykke,” fortæller Ken Andersen.  

Del