Ny i kommunalbestyrelsen: Mød Charlotte Jørgensen
På TV-Kalundborg vil vi de kommende dage præsentere de 10 nye medlemmer af kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. De er alle kommet på kommunens hjemmesiden, men her kan du læse lidt mere om, hvem de er. Mød Charlotte Jørgensen fra SF.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Navn:
Charlotte Jørgensen
Hvilket parti er du valgt ind for:
Jeg er ny i kommunalbestyrelsen og valgt ind for SF.
Hvor mange stemmer fik du:
481
Hvilket udvalg er du med i:
Jeg har fået mulighed for at komme inden for de områder som jeg har ønsket. Jeg kommer i Teknik, Natur og Miljøudvalget og bliver næstforperson. Ved siden af udvalgsposten glæder jeg mig til de øvrige poster som er i Lokal Trepart, i bestyrelsen for Kalundborg Forsyning og stedfortræder til bestyrelsen for Kalundborg Havn.
Helt overordnet er jeg gået ind i kommunalpolitik med tre motivationer.
1: Jeg vil gerne være med at sætte retning, udvikle og lede Kalundborg kommune. At få interesser
til at mødes, at finde gode løsninger på komplekse sager og varetage det mandat jeg har fået ved
valget. Jeg vil gerne arbejde for, at vi en kommunalbestyrelse for hele kommune både på tværs af
vores geografi og på tværs af politiske interesser.
2: Kalundborg kommune har et stort potentiale i forhold til den grønne dagsorden, klima, natur og
miljø. De store internationale dagsordner i forhold til klima og biodiversitet er noget jeg mener er
utrolig vigtigt og jeg er drevet af et stort engagement for at få det omsætte til lokal handling.
3: Jeg er foreningsmenneske, aktiv løber og bestyrelsesmedlem i Kalundborg Idrætsforening.
Modsat mange synes jeg faktiske at der er rigtig mange gode kulturtilbud i vores kommune. Jeg vil
gerne, at vi via foreningerne kan skabe stærke fællesskaber hvor alle kan føles sig velkomne. Det er
et kommunalt arbejde at understøtte og det vil jeg gerne være med til at fastholde og udvikle.
Hvad er dine tanker om arbejdet i udvalget?
Jeg tror på at vi bliver et godt samarbejdende Teknik, Natur og Miljøudvalg. Jakob Beck (formand)
og jeg har haft et indledende møde om vores formandskab, som en opstart på den nye
udvalgsperiode.
Nu har vi så haft vores først udvalgsmøde og det synes jeg virker meget lovende.
Naturligvis kommer medlemmerne ind i udvalget med forskellige politiske interesser og
mærkesager, men jeg fornemmer, at der er en stærk vilje til at skabe en god dialog og en
konstruktiv tilgang til at løse sagerne på en principielt niveau og lægge en strategisk linje på
området for de næste 4 år.
Hvad er dine forudsætninger for at være med i udvalget?
Jeg har altid haft en interesse for natur og miljø, lige fra jeg som ung var medlem af De Grønne
Pigespejdere på Klosterparkvej, hvor vi kom meget ud i naturen og på gymnasiet, hvor jeg skrev
rapport om luftforurening i Kalundborg, tilbage i slutningen af 1980’erne.
Siden 2023 har jeg være udpeget til SF’s nationale faggruppe for Klima, Natur og Miljø.
I 5 år har jeg lært det tekniske område og Kalundborg kommune at kende indefra som ansat i Vej
og Park og herudover har jeg arbejdet med miljø og natur i kommuner gennem hele mit arbejdsliv.
Har du en mærkesag inden for området?
Jeg er til rent vand, mere natur og beskyttelse af miljøet. Og har vil jeg gerne arbejde for at
kommunen er en aktiv aktør og at vi kommer i mål med de store dagsordner f.eks. grundvand,
Lokal trepart, vandmiljøplaner, beskyttet natur og vandmiljøplanerne.
Vi skal beskytte vores grundvand, så vi sikrer en drikkevandsressource der ikke skal renses eller
fortyndes for at kunne drikkes.
Naturen skal have mere plads, plads, plads og så skal vi have store
sammenhængende områder så arterne kan opretholde levedygtige bestand.
Og så vil jeg være opmærksom på en lang række andre ting. Det tekniske område rummer utrolig
mange vigtige temaer som har betydning for alle i kommunen, arealplanlægning, mobilitet,
trafiksikkerhed, affaldsområdet mv.
Og så er min familie meget politisk engageret, min far har tidligere siddet i kommunalbestyrelsen
og mine to børn har også begge været medlemmer af politiske partier
Alder:
56 og har to voksne børn som begge bor i København. Jeg er født og opvokset i Kalundborg,
flyttede til København for at studere og er så for 5 år siden kommet tilbage.
Bopæl-by:
Jeg bor lige i udkanten af Kalundborg i et husmandssted lidt ud af Asnæs, hvor der tæt til skov og
strand, plads til en urtehave, masser af æbletræer og stor have med høj biodiversitet og meget vild
med vilje.
Hvad dit civile arbejde:
Jeg er biolog og geograf af uddannelse og er lige startet underviser på Skolen på Herredsåsen.