Ny gymnasieuddannelse skal bygge bro mellem skole og arbejdsmarked
Den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, skal ifølge en ny rapport fra en ekspertgruppe være et markant opgør med de traditionelle gymnasieuddannelser.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Ambitiøse visioner for epx roses af uddannelses- og arbejdsmarkedets parter – men klare rammer efterlyses
En ny gymnasieuddannelse er på vej, og ambitionerne er høje. Den erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse, epx, skal efter planen åbne i 2030 og blive et markant alternativ til de eksisterende gymnasier. En ny rapport fra en ekspertgruppe tegner billedet af en uddannelse, hvor praksis, teori og dannelse smelter sammen – og hvor de unge i højere grad lærer ved at gøre.
Både Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og fagforbundet Dansk Metal roser visionerne, men advarer samtidig om, at epx risikerer at miste sit særpræg, hvis de politiske rammer ikke bliver tydelige nok.
Epx med egen identitet
Ifølge ekspertgruppens anbefalinger skal epx ikke være en justeret version af det almene gymnasium, men en helt ny uddannelse med sit eget formål. Praksis og teori skal være ligeværdige, undervisningen tværfaglig, og eksamensformerne skal gentænkes.
Elevernes faglighed skal i højere grad komme til udtryk gennem produkter, løsninger på konkrete problemstillinger og demonstrationer af arbejdsprocesser – frem for udelukkende skriftlige og mundtlige prøver.
“Det er et stærkt signal, at ekspertgruppen foreslår et egentligt nybrud. Det giver epx mulighed for at blive et ligeværdigt alternativ til de øvrige gymnasieuddannelser”, siger Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
Faglighed skal kunne bruges i praksis
Også Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne ser positivt på anbefalingerne. Ifølge bestyrelsesleder Bo Sejer Frandsen rammer ekspertgruppen rigtigt med en bredere forståelse af faglighed.
“Faglighed bliver noget, der vises og anvendes i praksisnære sammenhænge. Det giver eleverne mulighed for at demonstrere deres kompetencer gennem produkter og konkrete løsninger, hvilket kan gøre læringen mere meningsfuld,” siger han.
Frygt for at ende i det velkendte
På trods af de positive toner er der også bekymring. Organisationerne efterlyser klare nationale standarder for kvalitet, læreplaner og prøveformer.
“Når ambitionerne er så høje, er det afgørende, at epx ikke reduceres til kendt undervisning med lidt flere cases. Sker det, mister vi en historisk mulighed,” siger Bo Sejer Frandsen.
Allan Kortnum deler bekymringen: “Uden tydelige og forpligtende rammer risikerer epx at blive flot på papiret, men ende med at ligne de uddannelser, vi allerede kender. Det vil svigte de unge, der netop efterspørger en mere praksisnær gymnasieuddannelse.”
Dansk Metal: Stærk bro til erhvervsuddannelserne
Hos Dansk Metal bliver ekspertgruppens anbefalinger også modtaget positivt – især fokus på produktion, teknologi og praksis.
“Det er virkelig positivt, at produktion og teknologi fylder så meget. Det er kompetencer, Danmark får brug for, hvis vi også fremover skal være et produktionsland med stærke industriarbejdspladser,” siger Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for uddannelse.
Ekspertgruppen foreslår, at epx opbygges med fire brede grene, som kan fungere som en tryg indgang for unge, der endnu ikke har valgt retning.
“De brede grene kan give flere mod på senere at vælge en erhvervsuddannelse, og det er der et stort behov for,” siger Peter Faber og fremhæver, at teknologiforståelse bliver et gennemgående fag i alle grene.
Uddannelse tæt på virkeligheden
Dansk Metal understreger, at epx kun bliver en succes, hvis den forankres tæt i virkeligheden uden for klasselokalet.
“Det er helt afgørende, at de unge møder virksomhederne og får indblik i de arbejdspladser, hvor de senere kan få læreplads eller job. Samarbejdet med arbejdsmarkedets parter skal være tæt, så uddannelsens indhold matcher de reelle behov”, siger Peter Faber.
Samtidig peger han på, at der fortsat skal være plads til unge, som allerede er afklarede og ønsker at gå direkte fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse.
Klar til hele landet i 2030
Ifølge den politiske aftale er ambitionen, at de første elever kan starte på epx i 2030. Uddannelsen skal udbydes i 87 byer over hele landet, og op mod 40 procent af en ungdomsårgang forventes på sigt at vælge epx.
Spørgsmålet er nu, om de politiske beslutningstagere formår at omsætte de store visioner til klare rammer – så epx kan blive det nybrud i ungdomsuddannelserne, som mange håber på.