Ny by i Kalundborg

Af Jens Nielsen
I denne uge har Hvidebækskolen været i fuld gang med en spændende faguge med temaet "By".
Hele skolen har arbejdet i forskellige værksteder, der hver især har haft en vigtig funktion i byen Hvidekøbing. Formålet har været at skabe en by, hvor alle bidrager med noget værdifuldt – præcis som i en rigtig by.
TVHV, Hvidekøbings egen tv-station, har haft til opgave at dække ugens begivenheder, interviewe borgere og dokumentere de mange spændende projekter. Fra byggeri og handel til kunst og underholdning har de set, hvordan Hvidekøbing er vokset frem.
Byen har tre forskellige bydele Lillekøbing (indskolingen), Mellemkøbing (mellemtrinnet) og Storekøbing (udskolingen).
”Vi har allesammen brugt hele ugen til at forberede en Skolefest hvor vi har fejret åbningen af Hvidekøbing. Åbningen af Hvidekøbing gik fantastik, og der var positiv stemning over det hele. Der var en masse sjove aktiviteter, der var alt fra smykkeværksted og beauty salon, til netcafé og “de røde hjælpere,” fortæller repræsentanter fra TVHV, og fortsætter, ”Alt i alt så var det en meget unik og spændene uge, og borgerne i Hvidekøbing ser frem til at være en by igen. Selve skolefesten gik fantastisk, og alle forældre og børn var glade, og kom med positiv feedback. Der var knap 500 folk til skolefesten og vi glæder os alle til næste år når vi igen kan rejse byen og dens befolkning.”
Man kan følge byens nyheder gennem denne hjemmesiden: https://tvhv.studiesites.dk/