Ny buskøreplan er en skandale
Den nye buskøreplan, der trådte i kraft 28. juni er en skandale. Hvordan man kan finde på, at fjerne både 551 kl 6:28 og 552 kl 6:31, som er to vigtige busser både i forhold til personale til Skolen på Herredsåsen og Raklev samt Meny og industrikvarteret Stejlhøj, er mig en gåde.
Det ville være langt klogere at mindske halvtimesdrift UDEN for myldretid end at sætte folk i en situation, hvor man nu risikerer flere biler på vejene. Den grønne omstilling burde være mere end et slogan, men med planlæggere uden lokalkendskab til effekten af ændringer, får vi nu et ringere produkt for vores pendlerkort.
Henrik Vestergaard Blunck, Kalundborg