Ny afdelingsdirektør inviterer kunderne indenfor

Kunder og samarbejdspartnere inviteres til en uformel velkomst-dag, hvor butikkens nye afdelingsdirektør Jesper Skov Møller officielt bliver budt velkommen.

Ny afdelingsdirektør inviterer kunderne indenfor
Ny afdelingsdirektør i XL-BYG G&S Gørlev, Jesper Skov Møller.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

XL-BYG G&S Gørlev inviterer kunder og samarbejdspartnere til en uformel velkomstdag onsdag den 27. maj, hvor butikkens nye afdelingsdirektør Jesper Skov Møller officielt bliver budt velkommen.

Arrangementet finder sted i butikken i Gørlev fra klokken 12 til 16, og Jesper Skov Møller glæder sig til at møde kunderne i området.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at lære kunderne at kende, og håber på, at de kan finde tid til at komme forbi og hilse på mig,” siger han.

Mere end 20 års erfaring

Jesper Skov Møller har mere end 20 års erfaring i branchen, og har de seneste syv år været direktør i en konkurrerende virksomhed. Privat bor han i Slagelse og er far til en søn på ti år.

I forbindelse med arrangementet bliver grillen tændt fra klokken 12 til 14, hvor der serveres grillede pølser. Fra klokken 14 til 16 vil der være kaffe og træstammer til de besøgende.

Samtidig tilbyder butikken 25 procents rabat på alle lagervarer mellem klokken 12 og 16. Rabatten gælder dog ikke gavekort, gas eller varer, som i forvejen er nedsat.

Del