Nu starter sæsonen på racercykel – der er også plads til dig
De motionscykelryttere som både kører racercykel og mountainbike har efterhånden sat mountainbiken bagerst i skuret og fundet racercyklen frem.

Af Jens Nielsen
Solen skinner og der er varme i luften, derfor er det tid til at sæsonen på racercykel kan skydes i gang. I TGU Cykling er der sæsonstart tirsdag d. 25. marts og alle er velkomne.
De motionscykelryttere som både kører racercykel og mountainbike har efterhånden sat mountainbiken bagerst i skuret og fundet racercyklen frem.
Derfor inviterer TGU Cykling da også til sæsonstart tirsdag d. 25. marts kl. 18 ved Tømmeruphallen. Her er der plads til alle, både dem som lige er startet med at køre racercykel og dem som kører 35 km/t i gennemsnit, ja faktisk er der mulighed for at deltage på en helt almindelig cykel oplyser TGU Cykling.
”Man behøver ikke at være elitecykelrytter for at deltage, vi deler op i fire forskellige hold efter niveau og alle er velkomne til at komme forbi, både nybegynderen som måske har en mere almindelig cykel og dem som kører med stram kæde,” fortæller formand for TGU Cykling, Klaus Mourits Nielsen, og fortsætter, ”Her den første gang kører vi nok kun godt en time inden det bliver mørkt, men ellers kører vi to timer om tirsdagen og lidt mere om lørdagen.”
TGU Cykling gør meget ud af det sociale og, at alle kommer med hjem