Nik og Jay havde skrevet sang til Selmani-brødre

Bookmakerne havde spået en historisk tæt finale om årets 'X Factor'-trofæ.

Nik og Jay havde skrevet sang til Selmani-brødre
De to unge mænd fra Kalundborg, Rinor Selmani og Arbnor Selmani måtte nøjes med en flot 2. plads i årets X-Factor finale

Af Jens Nielsen

Helene Frank blev suveræn vinder af årets 'X Factor'. Hun fik 69 procent af stemmerne i finalen, da hun stod tilbage i den endelig dyst mod Selmani brødrene fra Kalundborg.

De to unge mænd fra Kalundborg, Rinor Selmani og Arbnor Selmani måtte nøjes med en flot 2. plads i årets X-Factor finale, der blev afviklet i Arena Randers foran tusinder af publikummer fredag aften.

Bookmakerne havde spået en historisk tæt finale om årets 'X Factor'-trofæ. Og med alle stemmer talt op stod det klart, at vinderen af årets udgave af den populære sangkonkurrence hedder Helene Frank.

De tre finalister var Thomas Blachmans unge solist Cristian Oprea samt Simon Kvamms to deltagere Helene Frank og brødre-duoen Selmani fra Kalundborg.

I showets første del skulle hver deltager optræde to gange. Først alene og herefter med en gæstestjerne, som gjorde dem selskab på scenen.

Herefter blev de tre finalister reduceret til to i en afstemning og i den endelige finale skulle Helene Frank og Selmani brødrene synge deres helt egne sang. 

Her optrådte Selmani med sangen 'Vejen hjem', som i øvrigt er skrevet til de to Kalundborg brødre af Nik og Jay, mens Helene Frank endte med at overbevise flest seere med sangen 'Verden findes’ og til slut kunne kalde sig vinder af 'X Factor' 2024.

Del