Nej tak til forsøgsordning med skolemad

Punktet har tidligere været behandlet i Børn- og Familieudvalget, hvor et flertal besluttede, at folkeskolerne i Kalundborg Kommune ikke skal prioritere kapacitet på at indgå i den midlertidige nationale forsøgsordning med skolemad

Nej tak til forsøgsordning med skolemad
Kommunaludvalget besluttede, på deres møde onsdag,  om der skal gives mulighed for, at folkeskolerne i Kalundborg Kommune kan tilmelde sig forsøgsordningen om skolemad. Modelfoto: Colourbox

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk  

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en national forsøgsordning for skolemad. Børne- og Undervisningsministeriet har i den forbindelse udmeldt information om rammer og vilkår for skolernes deltagelse i forsøgsordningen. Kommunalbestyrelsen besluttede, på deres møde tirsdag, at takke nej til at deltage i forsøgsordningen. 

Punktet har tidligere været behandlet i Børn- og Familieudvalget, hvor et flertal besluttede, at folkeskolerne i Kalundborg Kommune ikke skal prioritere kapacitet på at indgå i den midlertidige nationale forsøgsordning med skolemad. For Børn- og Familieudvalgets flertalsindstilling stemte 14: C, O, V og Frit Borgerligt Fællesskab i går på kommunalbestyrelsesmødet, og for mindretallet i Børn- og Familieudvalgets anbefaling stemte 12: A, B, F, Ø og Kalundborg-Listen. Det blev således et nej til at indgå i forsøgsordningen.

Uenighed om, hvorvidt man bør takke ja til forsøgsordning

Henriette Ergemann (Frit Borgerligt Fællesskab) mener ikke, at kommunen skal sige ja til forsøgsordningen, og det mener hun ikke af flere årsager:

Hvis en skole deltager i forsøgsordningen, forpligtes kommunen sig til løbende at bidrage til evalueringer og erfaringer om information om indførsel af forsøgsordningen. Det betyder at skolerne, der deltager i forsøgsordningen er forpligtet til at deltage i evalueringsaktivitetet… Faktisk kan man blive udvalgt til at skulle rapportere i forsøgsordningen, men slet ikke få skolemad. I Frit Borgerligt Fællesskab er vi ikke som sådan modstandere af sund mad eller skolemad generelt, dog mener vi ikke, at modellen her er hensigtsmæssig… Lærerkredsen siger også nej tak, fordi de frygter, at det kommer til at koste tid og ressourcer, der kommer til at gå ud over kerneopgaverne,” siger hun.

Hun pointerede ydermere, at der allerede findes, på en del af kommunens skoler, en god ordning med Fødevarebanken, hvor der bevilges mad til de få elever, der ikke har mad med hjemmefra, ligesom hun sagde, at det ikke var et nej tak til skolemad, men et nej tak til den her ordning.

Flere var overrasket over, at ikke alle sagde ‘ja tak’

Flere var dog overraskede over, at det ikke blot var en formsag i udvalget, da de mener, at man klart skal sige ja tak til forsøgsordningen.

“Jeg blev så enormt glad, da vi fandt ud af at forsøgsordningen med skolemad er en del af finanslovaftalen. Skolemad er der, hvor vi kommer helt op på den store klinge. Det er noget, der kan ændre på fremtiden for hele generationer,” siger Nikolaj Lykke Vad (S)

Også Thomas Malthesen Hiorth (SF) støttede op om at sige ja tak til forsøgsordningen, og var ligesom Nikolaj Lykke Vad forundret over, at ikke alle gjorde det.

“Jeg blev sådan set, ligesom Nikolaj, overrasket på det sidste Børn- og Familieudvalgsmøde, for jeg troede sådan set, at den her beslutning var et rent ‘slam dunk’, men det var det ikke. Der gik vist lidt ideologi i den, fordi de borgerlige synes ikke om skolemad, da de mener, at det er en forældreopgave og ikke en statslig opgave,” sagde han.

Han understregede også, at skolemad til alle elever i folkeskolen i Danmark koster op til 6 mia. kr. om året, så det skal naturligvis diskuteres nærmere: “Og det er netop, hvad den pågældende forsøgsordning kan,” sagde han.

"Det her er ikke for eller imod skolemad. Der følger en hel masse administration med så det vi siger nej til her er at være med i en voldsom bureaukratisk forsøgsordning på skolemad, det er det som sagen handler om,” sagde borgmester Martin Damm (V) som en kommentar i den meget lange debat.

Vil fremme og styrke de gode fællesskaber

Forsøgsordningens formål handler blandt andet om at fremme og styrke de gode fællesskaber, der opstår gennem et fælles måltid i skolen. Ordningen har desuden til formål at indhente viden og erfaringer med skolemads betydning for elevernes sundhed, trivsel og læring samt indhente erfaringer med måder at organisere skolemad og de forskellige finansieringsmodeller for skolemad.

Del