Når minimumsnormeringer kun findes på papiret

Når minimumsnormeringer kun findes på papiret

Som forælder og borger gør det ondt at se, hvordan vores børn og pædagoger må betale prisen, når minimumsnormeringerne ikke bliver overholdt. På papiret ser alt fint ud – men i virkeligheden mangler der ofte hænder. Når én er syg, eller der ikke kan findes en vikar, står de voksne alene med alt for mange børn.

Det betyder, at der ikke altid er tid til at trøste, lytte eller lege. Børnene mister tryghed, og pædagogerne mister arbejdsglæden. Mange går hjem med dårlig samvittighed – ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan nå det hele.

Minimumsnormeringer skal være et løfte, ikke en illusion. Vi skylder både børnene og de ansatte, at der er tid og overskud til nærvær og trivsel – hver dag, ikke kun i statistikken.

Minimumsnormeringer virker jo kun, hvis de overholdes.

Minimumsnormeringerne på børneområdet blev netop indført for at sikre kvalitet, tryghed og trivsel. Alligevel oplever mange institutioner, at normeringerne kun holder på papiret. I praksis bliver de udhulet af sygdom, vikarproblemer og kommunale besparelser.

Det betyder, at børn og ansatte betaler prisen børnene mister nærvær og ro, mens pædagogerne mister arbejdsglæde og får dårligere helbred. Det skaber en negativ spiral, hvor flere forlader faget og hvor det er svært at finde nye kollegaer og så er det vores gode arbejdsmiljø forsvinder.

Politikerne må tage ansvar for, at minimumsnormeringerne bliver reelle og overholdt. Der skal være ressourcer til at dække sygdom og fravær, så kvaliteten ikke smuldrer. For trivsel er ikke et luksusproblem – det er vores grundlag for alt det, vi gerne vil med vores velfærd.

Marie Hansen, Danmarksdemokraterne.