Når demens rammer én, vi holder af, forandrer livet sig
Demens sender både den syge og de pårørende ud på steder, hvor ingen har været før.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Når demens rammer én, vi holder af, forandrer livet sig – også for os omkring. Demens sender både den syge og de pårørende ud på steder, hvor ingen har været før. Betingelserne for samværet og kommunikationen udfordres og svære følelser følger med.
På trods af færre ressourcer, er der rige muligheder for at sanse, snakke, opleve, grine og give en hånd med. Der er nemlig hjælp og håb at hente. Det skriver Kalundborg Kommune på deres hjemmeside.
Foredrag: Det gode liv - Når demens snakker med
Torsdag den 25. september 2025 inviterer Alzheimerforeningen Vestsjælland og Kalundborg Kommune dig, som er pårørende, til et foredrag med ergoterapeut Mette Søndergaard: “Det gode liv – når demens snakker med”.
Til foredraget giver vi dig inspiration og konkrete værktøjer til at holde gang i et aktivt og givende samvær, skriver kommunen på hjemmesiden.
Foredraget begynder kl. 18:30 og slutter kl. 20:30. Det foregår i lokale 4 i Kalundborghallerne. Man skal tage indgang D fra Torvet.
Tilmeld dig
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
Man tilmelder sig ved enten at ringe eller sende en mail til én af nedenstående:
- Helene Jørgensen: heog@kalundborg.dk tlf. 59535356 mellem kl. 8:30-9:30
- Sanne Ludvigsen: sald@kalundborg.dk tlf. 59534099 mellem kl. 8:30-9:30