Multi Tech har nu 100 procent Korsør-virksomhed

Multi Tech A/S i Kalundborg har fra årsskiftet fuldført opkøbet af Læby Electric i Korsør, efter at virksomheden for fem år siden købte størstedelen af selskabet.

Multi Tech har nu 100 procent Korsør-virksomhed
Fra venstre er det Mikkel Sørensen, overmontør, Thomas Aunsbak, medejer af Multi-Tech, Gert Wly, overmontør og Jonas Blicher, afdelingsleder i Korsør. PR-foto: Multi Tech A/S

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Multi Tech A/Si Kalundborg købte for fem år siden størstedelen af Læby Electric i Korsør. Fra årsskiftet har man overtaget den sidste andel.

Det betyder, at man nu er helt og fuldt fusioneret og man samles under Multi Tech-navnet. Fusionen gennemføres formelt den 1. april.

Da man i september 2022 overtog Korsørvirksomheden, samlede man virksomheden i Multi Electrics hovedkvarter i lokalerne på Ørnumvej.

Men nu flytter man i nye lokaler.

#

Det forklarer Thomas Aunsbak, medindehaver af Multi Tech med, at når en virksomhed fusionerer, giver det mening af finde nye lokaler, så man kan indrette sig sammen.

”Det synes vi er en god måde at gøre tingene på,” siger han.

De nye lokaler ligger i det gamle posthus på Gammel Banegårdsplads. 

Multi Tech begyndte i 2005 i Kalundborg og har siden fusioneret og opkøbt en række virksomheder. 

Multi Tech er nu til stede i fire byer på Sjælland, nemlig Kalundborg, Holbæk, Sorø og Korsør.

Del