Mulighed for at nominere en bygning
Lige nu har man mulighed for at nominere en bygning til Bygningspræmieringsprisen 2024.
![Mulighed for at nominere en bygning](/media/h1loexdz/helix.png?width=50)
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Kalundborg Kommune afholder igen bygningspræmiering, så lige nu har man mulighed for at nominere en bygning til Bygningspræmieringsprisen 2024.
For at fremme interessen for arkitektonisk kvalitet i Kalundborg Kommune har Kommunalbestyrelsen nedsat et bygningspræmieringsudvalg. I 2024 foretager udvalget præmiering blandt emner, der er færdiggjort i perioden 2. august 2022 til 1. august 2024.
Kriterier for præmiering:
- Gode og smukke bygninger i Kalundborg Kommune.
- Arkitektonisk smukt udførte og veltilpassede om- og tilbygninger af eksisterende bygninger i Kalundborg Kommune.
- Andre vel vedligeholdte bygninger, om- eller tilbygninger eller anlæg i Kalundborg Kommune, som bidrager til områdets forskønnelse.
- Til inspiration for Bygningspræmieringsudvalget indkaldes forslag til hvilke byggerier, der har fortjent denne præmiering for 2024. Der foretages højest 3 præmieringer. Præmien består af diplom og præmieringsplade, der opsættes på den pågældende bygning.
Helix Lab var en af vinderne i 2022
I 2022 blev tre ejendomme præmieret: Helix Lab bygning på Campus Kalundborg, et sommerhus på Strandtoften 6 I Drøsselbjerg og en nyopført landbrugsbygning i oprindelig stil på Gåsetoftevej 33.
Sådan gør man
Foto bedes sendt til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg eller på mail til: pbmplan@kalundborg.dk senest den 1. august 2024. Skriv MRK Bygningspræmiering i emnefeltet.
Præmieringen foretages torsdag den 26. september 2024. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Knud Groth, tlf. 5953 5255, mail: kngr@kalundborg.dk