Motorvejsmani

Motorvejsmani

Læserbrev: Motorvejsmani

Der er en motorvejsmani i kommunen. Euforien fra den sorte asfalt og den grå beton bobler. Man skulle synes politikere havde andet at bruge deres tid til end at kæmpe for 7 kilometers opgradering fra at kunne køre 90 km/t til 110 km/t.

Man kunne have håbet, at de ville have kæmpet for at mindske motorvejens belastninger på Bjergsted, men i stedet for, smed de landsbyen ind under bussen.

Vejdirektoratet som bygger motorvejen, oplyser at vejstøj kan give søvnproblemer, træthed, hovedpine, forøget blodtryk, hormonelle påvirkninger, stress og forøget risiko for hjertesygdomme. Man skulle synes det ville være dejligt at undgå disse gener.

De siger man kommer hurtigere frem! Ja til køen i Ishøj og ambulancerne kan fra 2028 komme hurtigere frem til hospitaler med et stresset personale der skal løbe hurtigere og hurtigere.

Hvorfor motorvej hele vejen til Kalundborg? Måske fordi det passer til en fremtidig Kattegatforbindelse.

Niels Erik Danielsen

Kommunalbestyrelsesmedlen, Enhedslisten

Del