Miniportræt: Mød Tina Beck-Nilsson

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Navn, alder, hvilken by bor du i, og med hvem, og hvad laver du i dit civile arbejde?

Jeg hedder Tina Beck-Nilsson, 53 år, bor i Høng sammen med min kæreste, vores sammenbragte børn og tre hunde. Jeg er uddannet lærer og har de sidste næsten 25 år arbejdet i Greve. De sidste 12 år har jeg været valgt af mine kollegaer som fællestillidsrepræsentant og som formand for vores lokale lærerforening i Greve.

Hvor har du dit virke som politiker eller frivillig?

Jeg er både politiker og frivillig. Jeg er frivillig i folkemødet i Kalundborg Høngs bestyrelse og valgt ind i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Jeg har mødt en del, der tror, vi lokalpolitikere har det som vores arbejde. Det er jo kun en borgmester, der har det som sit arbejde; vi andre går til politik i vores fritid ved siden af vores arbejde.

Hvad var det, der fik dig til at engagere dig frivilligt/politisk?

Jeg har altid engageret mig. Helt tilbage fra min ungdom har jeg været den, der forsvarede andre og kæmpede mod uretfærdighed. Det lyder helligt, men jeg bliver virkelig vred over uretfærdighed. Jeg tror grundlæggende på, at vi skal behandle andre ordentligt, også selvom vi er uenige. Man kan godt være uenige i respekt for hinanden. Det er det, der driver mig som fagforeningsmenneske, som politiker og som menneske i det hele taget. Og så kan jeg godt lide at være med til at skabe positive forandringer. Derfor er jeg med i politik både det ene og andet sted - altså i lokalpolitik og i fagforening.

Jeg tror helt grundlæggende på styrken i fællesskabet, og det synes jeg, jeg kan bidrage til at styrke både som politiker og bestyrelsesmedlem i folkemødet.

Hvilken forskel håber du, at dit engagement gør for lokalsamfundet?

Folkemødet er med til at sætte Høng på landkortet og skabe udvikling og liv. Vi sidder i en bestyrelse med mange lokale kræfter. Det er så fantastisk at være en del af det engagement og lyst til at skabe positive forandringer. For mig giver det energi.

Når man er med i politik, vokser det lidt på en. Måske starter man ud med en klar holdning og ønske om noget helt bestemt - for mig handlede det i starten meget om folkeskolen, men så bliver man jo mere og mere engageret i alle mulige andre emner, fx erhvervslivet, Y-Camp, udvikling af bymidter og boliger til ældre, og jeg kan blive ved. Når man er et engageret menneske, så er lokalpolitik næsten som en bland-selv-slikbutik. Der er så meget, man kan fordybe sig i, og det er fedt - det kan også være overvældende. Jo mere man får viden om, jo mere er der at dykke ned i. Jeg elsker det. At tale med mennesker, der ved meget om deres fag eller deres område, det er dybt inspirerende. Det giver mig lyst til at være med til at udvikle vores kommune og vores lokalsamfund.

Er der et øjeblik eller en oplevelse fra dit frivillige/politiske arbejde, du er særligt stolt af?

Jeg er stolt af, at det er lykkedes os igennem de sidste fire år rent faktisk at få flere unge videre i uddannelse og job. Det synes jeg i al beskedenhed, vi har gjort godt i Unge- og Beskæftigelsesudvalget, sammen med vildt dygtige og engagerede medarbejdere. Det gør mig stolt, at vi har været med til at gøre den forskel for virkelig mange unge. Vi ved, hvor vigtigt det er for den enkelte at få en uddannelse eller komme i job, men også hvor vigtigt det er for virksomhederne, at de kan få kvalificeret arbejdskraft, og for samfundet, så der kommer skatteindtægter. Det er nærmest en historie for sig selv, for det at mor og far er i arbejde er ret afgørende for de fleste børn, hvis de også skal sikre sig en uddannelse og et arbejde. Det ved vi fra utallige undersøgelser. Jeg håber, at vi kan holde momentum på den dagsorden, også selvom udvalget bliver nedlagt efter nytår.

Hvordan balancerer du dit engagement med familie, arbejde og fritid?

Det er også svært. Jeg har et krævende job, der ikke er 37 timer om ugen, og så går jeg til politik i min fritid. Jeg er heldig at have et job, hvor jeg til dels kan tilrettelægge noget af min arbejdstid selv, så der også er plads til familien, men der er da afsavn på den konto. Det handler også om at kunne sige nej, og det er jeg ikke altid god til, for jeg synes, mange ting er spændende. Jeg er blevet bedre til at planlægge og sige nej, så der er plads især til familien, men også vennerne.

Hvem eller hvad inspirerer dig i dit arbejde – er der nogen, du ser op til?

Mennesker, der godt gider at diskutere og tør udforske uenighed og dermed måske flytte sig en smule mod hinanden. Det inspirerer mig. Når vi taler sammen og udfordrer hinanden, så opstår der ofte nye måder at gøre ting på, og det gør os alle både klogere og bedre. Sådan har jeg det både i politik og på mit arbejde. I politik oplever jeg det desværre i mindre grad - det er som om, at det opfattes som et nederlag, hvis man bøjer sig for meget mod hinanden. Det synes jeg er ærgerligt.

Der er ikke nogen bestemt, jeg ser op til, men jeg har mødt og oplevet mange i mit liv, som jeg tager med mig. Både dygtige ledere og kollegaer, inspirerende politikere og mennesker, jeg møder på min vej. Engagerede mennesker er dybt inspirerende for mig.

Hvis du kunne ændre én ting i kommunen i morgen, hvad skulle det så være – og hvorfor?

Jeg kunne sige mange ting, for der er virkelig meget, jeg gerne så, vi gjorde anderledes. Men en ting, jeg gerne så forandret i morgen, er, at børn, unge og familier får hjælp, når behovet opstår - og ikke først, når systemet er klar.

Jeg har både som politiker og skolelærer set problemer, der ikke rigtig blev gjort noget ved, før de havde udviklet sig til kæmpestore problemer. Det er skidt for familierne, det er med til at give medarbejdere moralsk stress, og det er skidt for samfundet.

Fx ville det være fantastisk, hvis familier, der har brug for hjælp, kunne regne med, at kommunen præsenterede de muligheder, der er for hjælp, og at familierne ikke selv behøvede at blive små eksperter i lovgivningen for at få hjælp og støtte.

Vi kunne sige, at vi hjælper først - og retter systemet til bagefter. Det ville gøre det hele mere menneskeligt og i øvrigt også mere økonomisk ansvarligt på sigt. Jeg tror ikke på, at folk grundlæggende vil snyde og forsøge at få hjælp og støtte, de ikke har brug for.

Når du ikke arbejder eller laver frivilligt arbejde, hvordan slapper du så af?

Jeg elsker at lave mad, sådan noget kompliceret mad, der tager lang tid og kræver forberedelse. Det har jeg desværre ikke ret meget tid til. Så når vi inviterer gæster, holder fødselsdage osv., så giver jeg den gas på den konto. Jeg slapper af i mit køkken.

Og så hygger jeg mig med min familie og mine venner. Der er blevet lidt mindre tid til vennerne.