Miniportræt: Mød Pernille Hartmann Labusz

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

 

Navn, alder, hvilken by bor du i, - og med hvem - og hvad laver du i dit civile arbejde?

Jeg hedder Pernille Hartmann Labusz, er født på Kalundborg Sygehus september ’77 og har altid haft postnummer 4400. Jeg bor nær vand, skov og højbyen sammen med min mand Jørgen og vores to børn Andrea og Olivia på 18 og 21 år. Min bonusdatter Caroline på 29 år bor og arbejder i London.

Mit civile arbejde er som Site Management & Stakeholder Relations Specialist hos Novonesis. Min mand er ligeledes ansat hos Novonesis, dog som Sustainability specialist. En helt fantastisk arbejdsplads som har trivsel i fokus, både for mennesker, dyr og ikke mindst vores planet.

Hvor har du dit virke som frivillig?

Jeg sidder i bestyrelsen i handelsstandsforeningen ”Vores Kalundborg” og har i flere år været formand i Markedsføringsudvalget som er et selvstændigt udvalg herunder. Udvalget arbejder for liv og kundestrøm i midtbyen, ved at give økonomiske bidrag fra en pengepulje, doneret af aktive lokale virksomheder.

Herudover deltager jeg i arbejde i Erhvervsrådsregi, Handelsrådet, Alliance Biotekbyen, uddannelsessatsningen i byen, events/aktiviteter, dialog og input til projekter vedrørende strategisk byudvikling, sammenhængskraft og fornyelse.

Hvert år, her ved juletid, sælger min mand og jeg juletræer hjemme fra vores forhave, hvor hele fortjenesten ubeskåret går til Scleroseforeningen og Red Barnet. Førstnævnte står vores hjerte meget nær da vores ene datter har Multiple Sclerose – og de færreste ved at børn helt ned til 2 år kan få sygdommen og at den så til gengæld er op til 3 gange så aggressiv, som hos voksne.

Hvad var det, der fik dig til at engagere dig frivilligt?

Jeg er født i Kalundborg og brænder for, at byen skal have de bedste betingelser for at udvikle sig og leve op til de forventninger der stilles til en by man skal kunne både bo, leve og arbejde i. Jeg har en holdning til det meste – og da jeg ikke rigtig følte, at det var tastaturkrigere, der hverken manglede eller for alvor ændrede noget, var der kun tilbage at involvere sig personligt.

Novonesis ser på lokalsamfundet ligesom jeg, og derfor er mit personlige engagement foreneligt med mit arbejde. Novonesis er 100 % upolitisk – så alt det, vi gør i fællesskab, tager udgangspunkt i, at når byen ”blomstrer” har store såvel som små virksomheder også de bedste betingelser.

Og så kan hverdagen jo altid trænge til lidt lyserød glimmer, hvilket jeg gerne drysser af.

Hvilken forskel håber du, at dit engagement gør for lokalsamfundet?

Hvis ikke jeg troede, at det jeg involverer mig i, rykker noget, ville det jo dybest set være spild af tid. Men en stor del af det er også at gå forrest, og inspirere og af og til udfordre ”plejer”. At lukke nye ideer ned med et ”det har vi prøvet – det kan man ikke” er ikke fordrende for udvikling. Jeg håber, at mit forsøg på at tænke større og

mere ambitiøst og møde dem med nej-hattene med et: ”okay, men hvad skal der så til FØR det kan lade sig gøre” vil få andre til at prøve det samme. Som jeg plejer at sige, så gør det sig gældende, at ingen kan løfte alt – men alle kan løfte lidt. Så kort sagt håber jeg, at jeg kan ændre en indstilling og en holdning, så flere vil bidrage.

Er der et øjeblik eller en oplevelse fra dit frivillige arbejde, du er særligt stolt af?

Jeg er faktisk mest stolt af altid at sætte en ære i at sikre et upolitisk incitament i det, jeg deltager i. Det har overrasket mig personligt hvor meget der lynhurtigt bliver utilsigtet politisk.

 Hvordan balancerer du dit engagement med familie, arbejde og fritid?

Det gør jeg egentlig ikke. Idet jeg bor i byen, og da mange af mine by-aktiviteter lapper over i mit professionelle virke, er det svært at sætte et skel mellem arbejds-, privat- og fritidsliv, da det hele udspringer af ægte passion og engagement

Hvem eller hvad inspirerer dig i dit arbejde – er der nogen, du ser op til?

Jeg bliver enormt inspireret af Novonesis og virksomhedens syn på mennesker, klima og lokalsamfundet. Uden det ville jeg ikke kunne deltage i så mange lokalt forankrede tiltag, som jeg gør i dag. De mange nye og forskellige uddannelser i byen giver desuden en unik mulighed for tværfagligt samarbejde, som kan udnyttes langt bedre.

Jeg bliver også inspireret i mit arbejde med byudvikling over alt det potentiale byen indeholder og hvor meget vi sammen kunne ændre og rykke ved.

Hvis du kunne ændre én ting i kommunen i morgen, hvad skulle det så være – og hvorfor?

En meget konkret og fysisk ting er at flytte stationen ned til Nytorv. Det ville give en enestående mulighed for at få byen til at hænge sammen, på en ny og meget spændende måde. Når man står af toget, ville man i stedet for at blive mødt af blæst, en vindheks og hvirvlende slikpapir blive mødt af Nytorvs butikker og liv. Herfra kunne man så (med flagalle, lys, skilte mm) få ledt gæster op mod Kordilgade til den ene side og den anden vej Havneparken – bundet sammen af et nyt rekreativt opholdsområde, hvor der før var skinner. Man skal aldrig være i tvivl om hvordan man finder de steder i byen hvor man kan mødes og hvor man kan handle. Det ville også give muligheden for at komme til byen ad flere veje, så man kunne tilgå Nygade og Jernbanevej direkte fra Østre Havnevej. Jeg har fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre, så det vil jeg virkelig gerne se ske. Det ville give byen en fin ramme at udvikle sig i.

Hvis det skal være en ændring der ikke er fysisk, er vi i en lidt anden boldgade. Kalundborg har rigtig meget at byde på – men mærkeligt nok, er det Kalundborgenserne selv der tilsyneladende har sværest ved at se det. Alt for mange taler byen ned i stedet for op. Man skal huske på, at selv når der er huller i en ost er der faktisk stadigvæk mest ost. Jeg kunne tænke mig at hver enkelt borger spørger sig selv: ”Hvad er jeg glad for og hvad ønsker jeg mere af” og: ”Hvad kunne jeg tænke mig var anderledes”, og i begge tilfælde derefter: ”hvor kan jeg selv bidrage, om end det er bare en lille bitte smule”. Uanset er svaret hverken brok eller snak – for holdninger uden aktion er faktisk bare tom snak, og dermed ligegyldigt.

Og nå ja, så kunne det da også være rart at borgerne i kommunen kendte forskel på Novonesis og Novo Nordisk. Vi deler en matrikel og en grundejerforening i byen – men vi er to vidt forskellige virksomheder, der arbejdsmæssigt og organisatorisk er meget adskilt. Men den del lever jeg med, hvis jeg får de to andre ting

Når du ikke arbejder eller laver frivilligt arbejde, hvordan slapper du så af?

Jeg er ikke ret god til ikke at arbejde og være i gang. Jeg har altid ønsket mig, at jeg kunne være sådan én der tømmer hovedet for tanker, og bare sidder og kigger ud i luften. Men det kan jeg simpelthen ikke finde ud af, ej heller mindfulness og sådan noget. For mig er det ofte et spørgsmål om at få min energi væk fra hovedet og ud i hænderne. Jeg kan rigtig godt lide at være kreativ og finder f.eks. stor ro i at lave keramik hos Sofie i ”SLYK –Dit kreative Frirum”. Men det kan også være at tegne, male, læse en god bog (som jeg gør for sjældent) eller hygge hjemme og i haven med min skønne familie. Og nå ja – gode feel-good film er balsam for sjælen, sådan én kan jeg godt overtales til som sofahygge med popcorn.

Jeg ønsker alle i Kalundborg en Glædelig Jul og et Godt Nytår – uanset om I allerede ér positive, optimistiske og aktive, eller først bliver det nu. Der er altid plads til flere smil og fællesskab i vores smukke gamle by.