Miniportræt: Mød Johnny Elmelund

TV-Kalundborg sætter her i juledagene og frem til tredje januar fokus på en række personer, der på hver deres måde gør noget for fællesskabet i Kalundborg Kommune. Der kan være i kraft af deres arbejde, deres frivillig indsats i foreningslivet eller på en anden vis.

I dag kan du møde Johnny Elmelund, ankermand i Kalundborg Rock’er.

Miniportræt: Mød Johnny Elmelund
Johnny Elmelund, ankermand i Kalundborg Rock’er.

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv.kalundborg.dk

Navn, alder, hvilken by bor du i, - og med hvem - og hvad laver du i dit civile arbejde? 

Jeg hedder Johnny Elmelund og bor i Kalundborg med min kæreste Maria Andersen. Jeg er selvstændig med en virksomhed i Køge, der hedder Tourgear Nordic ApS. Vi producere blandt andet el-løbehjul, Airfryer, Elektronisk P -skiver, Headset og højtaler og derudover er vi også distributør i autobranchen for en del store udenlandske brands.

Hvor har du dit virke som frivillig?

Jeg er frivillig ankermand for Kalundborg Rock’er og har været med i 15 år her til sommer. Jeg er også  frivillig i Raklev Fodbold samt Svebølle Fodbold, hvor vi blandt andet. også arrangere store julefrokoster eller forårs fester i Svebøllehallen.

Hvad var det, der fik dig til at engagere dig frivilligt? 

At kunne gøre en forskel, at kunne gøre folk i byen glade for at der sker noget, og glædes ved at se andre være glade og sætte pris på det arbejde der ligges i de mange arrangementer.

Hvilken forskel håber du, at dit engagement gør for lokalsamfundet? 

Jeg håber, og kan se, at en festival som Kalundborg Rock’er nu er blevet så stor, at der snakkes om den uden for byen. Det er fedt, at den kan trække folk udefra til vores by og vise dem hvad vi kan her i Kalundborg.

Er der et øjeblik eller en oplevelse fra dit frivillige arbejde, du er særligt stolt af? 

Egentlig ikke, men når alt klapper, og man ser og hører, hvor glade folk er, så gør det mig glad og stolt. Så det faktisk lige meget om det er Kalundborg Rock’er med 6-7000 mennesker eller en mindre halfest med 500 mennesker.

Hvordan balancerer du dit engagement med familie, arbejde og fritid?

 Puha - den er svær, men jeg har inddraget alle omkring mig således at børn, kæreste, Familie og venner alle hjælper til og jeg dermed har dem tæt på mig når vi blandt andet laver Kalundborg Rock. Kalundborg Rock’er er en fuldtids / fritidsbeskæftigelse, hvor det selvstændige virke naturligvis kommer i første række. Så der er ikke meget fritid tilbage, men den der er nydes med Kæreste, Børn og familien.

Hvem eller hvad inspirerer dig i dit arbejde – er der nogen, du ser op til? 

Ikke som sådan, jeg inspireres af det sammenhold som man kan opbygge ved at være sammen og få så store arrangementer som Kalundborg Rock’er til at lykkedes uden at vi har nogen som helst fuldtidsansat ligesom mange andre festivaler har.

Hvis du kunne ændre én ting i kommunen i morgen, hvad skulle det så være – og hvorfor? 

Afsætte endnu flere ressourcer til kulturen i Kalundborg, således at Kalundborg by kan blive kendt for større kulturelle arrangementer som man har lyst til at kører for.

Når du ikke arbejder eller laver frivilligt arbejde, hvordan slapper du så af? 

Jeg slapper af med at være i gang med alle disse projekter, og slapper af ved at alle omkring mig bakker mig op. Og ellers bliver jeg tanket op ved at være sammen med kæreste, familie og venner.

Del