Min mor havde brug for en ældrebolig – men der var ingen

Min mor havde brug for en ældrebolig – men der var ingen

Læserbrev: Min mor havde brug for en ældrebolig – men der var ingen

Dette læserbrev er en undring over hvordan man som ældre bliver behandlet i Kalundborg Kommune.

Mine forældre er midt og sidst i 80’erne, og har i 60 år boet og arbejdet, samt været socialt engageret i Kalundborg Kommune. De har altid klaret sig selv, passet have og været en del af lokalsamfundet. Men de sidste par år er det blevet svært. Begge har dårlig balance og har svært ved at komme op og ned ad trapperne i deres lejlighed, som de har boet i, i over 40 år.

For halvanden år, snart to år siden søgte vi en ældrebolig til mine forældre– et sted hvor de kunne bo trygt og få lidt hjælp i hverdagen. Men der var ingen ledige boliger. De kom på venteliste. Og ventede. Og venter stadig.

I mellemtiden er helbredet blevet dårligere. Hjemmeplejen gør, hvad den kan, der bliver viseret den hjælp som de har brug for, men lejligheden er ikke egnet til deres behov længere. Mine forældre bor nu i et hjem, de reelt er fanget i. Det er frustrerende og hjerteskærende at se.

Der skete så det i juni måned, at min mor faldt ned af 12 trappetrin fra førstesalen til stueetagen, og slog sig alvorligt og blev indlagt akut. Det blev et par måneder hvor det gik stærkt ned af bakke og vi måtte desværre sige farvel til min mor der gik bort først i juli d.å.

I den forbindelse vil jeg udtrykke en tak til Odinscentret, der gav min mor en kærlig pleje i den sidste tid.

Jeg spørger mig selv: Hvordan kan det være, at det skal komme så langt at man skal komme så alvorligt til skade? At en kommune som Kalundborg ikke har flere ældreboliger, når vi ved, at der kommer flere og flere ældre hvert år? Hvor er planlægningen? Hvor er omsorgen?

Min mor/ forældre er ikke de eneste.

Vi bliver ældre – og det skal vi være glade for – men vi skal også sikre, at der er værdige boliger til dem, der ikke længere kan klare sig selv. Det skylder vi dem.

Det er virkelig uværdigt, at man efter et langt liv skal falde ned af en trappe som mine forældre har været rædselsslagne for længe, og har påtalt for visitator. Jeg håber nu, at min far snarest bliver tilbudt en egnet lejlighed, så han i en alder af 87 år ikke skal være bange for at være i eget hjem!

Det er tid til, at Kalundborg Kommune tager ansvar og investerer i flere ældreboliger. Ikke om fem år. Men nu.

Det også vigtigt, at der sikres, at de ældre der har behov, bliver tilbudt en egnet bolig - en ældrebolig!

Ruth Josiassen

“Datter til en ældre borger i Kalundborg”

Del