Mere end 400 billetter er allerede solgt til årets store julefrokost
Glæd dig til en fantastisk aften fyldt med fest, lækker mad og live-musik, der varer fra kl. 17.00 til 01.00, skriver Fuglede IF.

Af Jens Nielsen
Selv om der er mange måneder til der skal afholdes julefrokost i Hvidebækhallen, så er der allerede solgt godt 400 billetter.
Der har i mange år været stor opbakning, når Fuglede IF inviterer til halfest i Hvidebækhallen. Sådan bliver det også i år, hvor den årlige julefrokost afholdes lørdag den 15. november, for der er allerede solgt godt 400 billetter af de i alt 764 billetter, der er til salg. Fuglede IF regner med at kunne melde alt udsolgt inden sommerferien.
Fuglede IF har igen i år sammensat en aften med noget for enhver smag:
Birthe Kjær og Feel Good Band, Shubberne, PetMic’s og selvfølgelig mad fra Kim Kok fra Ubby Forsamlingshus.
Glæd dig til en fantastisk aften fyldt med fest, lækker mad og live-musik, der varer fra kl. 17.00 til 01.00, skriver Fuglede IF.
”Lige nu har vi solgt 420 billetter og det er både til private og til virksomheder, men de store virksomheder der skal bruge mange billetter skal få købt nu, vi regner faktisk med at kan melde alt udsolgt inden sommerferien, det er helt fantastisk, vi er meget glade for opbakningen,” fortæller Peter Voldstedlund, formand for Fuglede IF, og fortsætter, ”De sidste tre til fire år har vi haft udsolgt flere måneder før arrangementet og det bliver tilsyneladende ved. Det er helt vildt.”
Sidste år havde Fuglede IF stor succes med en ny drinksbar og drinksbaren vil også blive en del af julefrokosten i år i Hvidebækhallen til november.
Tag dine venner under armen, og vær med til årets mest festlige julefrokost, opfordrer Fuglede IF.
Køb billetter – KLIK HER