Meny Kalundborg inviterer til juleweekend for hele familien

Meny i Kalundborg fyldes med sang, smagsprøver og decemberhygge i den kommende weekend.

Meny Kalundborg inviterer til juleweekend for hele familien
Meny Kalundborg åbner dørene til tre dage med nærvær, fællesskab og julestemning. Arkivfotos.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Meny i Kalundborg fyldes med sang, smagsprøver og decemberhygge, når både børnekor, kammerkor og Home-Start Kalundborg gæster Meny i den kommende weekend.

Meny Kalundborg åbner dørene til tre dage med nærvær, fællesskab og julestemning, når butikken fra fredag den 12. december og hele weekenden igennem byder kunder og borgere indenfor til en række stemningsfulde arrangementer. I tråd med butikkens stærke lokale forankring bliver dagene fyldt med musik, varme relationer og gode smagsoplevelser.

En weekend med juleglæde og lokale traditioner

Fredag kl. 15 kan kunderne opleve det traditionsrige Lucia-optog, når børnene fra Asylbørnehaven går gennem butikken med lys og sang. Optoget er et årligt højdepunkt, der samler både store og små om en rørende decembertradition.

Fra kl. 13.30 til 18.00 fredag kan man møde Home-Start Kalundborg, der fortæller om deres indsats for familier i lokalområdet. Her kan kunder støtte arbejdet ved at købe et honninghjerte og samtidig lære mere om organisationens betydningsfulde frivillige engagement.

Smagsprøver og juleinspiration i hele butikken

Hele weekenden sætter Meny gang i julehyggen med smagsprøver og sæsoninspiration fra flere afdelinger:

  • Slagteren byder på smagsprøver af sous-vide tilberedt kamfilet, hjemmelavet sylte og spegepølse.
  • Bageriet Rug frister med friskbagte småkager og søde sager, skabt med stor faglighed og klassiske juleråvarer.
  • Grøntafdelingen fyldes med sæsonens friskeste råvarer – flere af dem kan også smages.
  • Vinafdelingen tilbyder smagning af udvalgte vine, perfekte til julemiddagen eller som gave.
  • Osteriget giver kunderne mulighed for at gå på opdagelse i et bredt udvalg af kvalitetsoste og få kyndig rådgivning til julens osteanretninger.

Lucia-optog og julesang hele weekenden

Lørdag kl. 11 (optoget starter ca. 10.30) besøger Overbjergs Børne- og Ungdomskor Meny Kalundborg for endnu et smukt Lucia-optog i butikkens gange. Med lys, sang og tradition skaber koret en varm og nærværende oplevelse midt i juletravlheden.

Søndag kl. 12 runder Vestsjællands Kammerkor weekenden af med en koncert fyldt med klassiske julesange i smukke, stemningsfulde fortolkninger.

De to købmænd Michael Skovgaard Rasmussen og Peter Egebæk glæder sig til at byde hele byen velkommen til en weekend med lys, fællesskab og traditioner. Målet er at skabe en oplevelse, hvor julens nærvær og lokale sammenhold får lov at fylde – og hvor alle kan gå hjem med en lille smule mere decemberglæde i hjertet.

Del