Mens vi venter på resultatet - så mange stemte

Nu er valgstederne lukket og sidste stemme er afgivet. Nu begynder optællingen af alle stemmerne.

Mens vi venter på resultatet - så mange stemte
Så er den sidste stemme afgivet i Kalundborg Hallen. Foto: Thomas Gosch

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Lige knap 38910 er stemmeberettigede i Kalundborg Kommune og når klokken har slået 20, er det slut med at sætte krydser.

Så lukker og slukker valgstederne. 

Sidste gang der var valg til pladserne i landets 98 kommuners kommunalbestyrelser, var i 2021 og her stemte 65,1 procent af vælgerne. 

Da valgsteder lukkede, havde 66,0 procent afgivet deres stemme. Det helt nøjagtige procenttal var 65,97 procent. Det kunne pressechef Mads Damkjær fra Kalundborg Kommune bekræfte.

Ude på rådhuset i Kalundborg er politikere og borgere begyndt at indfinde sig i kantinen, hvorfra det er muligt at følge stemmeoptællingen. 

Valgformand i Kalundborg Hallen er Niels-Erik Sørensen og han kunne fortælle, at man begynder med at tælle partistemmerne op og bagefter kommer de personlige stemmer. 

Man forventer, at der foreligger er resultat inden for tre-fire timer. 

Del