Mediecirkus?....   Ordentlighed - ja tak

Mediecirkus?....   Ordentlighed - ja tak

Mediecirkus?....   Ordentlighed - ja tak

Ja de kommende politikker må jo udvise en afklarende holdning til hvordan, vi som borger skal behandles på en objektiv, fair og ordentlig måde, og selvfølgelig skal erhvervslivet og kommende erhvervsvirksomheder også behandles på en objektiv og fair måde. og ikke i lukkede politiske fora, hvor kun borgmesteren og direktionen er vidende om hvad der foregår. Selvfølgelig skal en kommende virksomhed, der i den indledende fase, ønsker diskretion respekteres her for.

Det som Frihedsbrevet har afdækket er jo for mig, at se helt ved siden af den demokratiske skive. Demokratiet synes at have trænge kår i Kalundborg kommune. 

Når der skal laves Lokalplaner i Kalundborg kommune er det en beslutning der behandles i Kommunalbestyrelse. Men når der skal gives dispensation til en given Lokalplan, så gives denne alene pba. en afgørelse i forvaltnings, det er således ikke noget politikerne beskæftiger sig med. Sådan er det i hvert fald når det gælder Novo. Der er ingen politiker der er vidende om hvad det er for dispensationer der gives, der er i hvert fald ingen der kan forklare hvad den pågældende dispensation betyder for naboerne.

Når naboerne så spørger ind til dette. Det kan være om man har taget afsæt i de korrekte koter, det drejer sig trods alt om en fabrikshal på 94,6 m lang, 19,2 meter bred og op til 18,2 meter høj, som Novo vil have tilladelse til at opføre tættere på skel end lokalplanen foreskriver, om man har fået tilladelse til at hæve terrænget med op til en meter så regnvandet løber ind til os naboer. Ja, så er der tavshed, som borger skal man ikke forvente at får svar.

Bygningen er ikke færdigbygget, men allerede nu kan det konstateres at bygningen vil kaste en skygge ind over naboerne, som på denne årstid betyder vi får solen at se en time senere, og det vil kun blive værre indtil vintersolhverv. 

Mediecirkus og grundlaget for, at der opstår synes at blive skabt af selv samme forvaltning og tilsyneladende med Borgmesteren i spidsen. Ordentlighed ja tak det ville klæde kommunen at svare borgerne på relevante skriftlige henvendelser, sådan en ordentlighed vil også medvirke til at styrke demokratiet og ikke udvikle demokratisk underskud.

Som borger i Kalundborg kommune kan man sidde tilbage med en opfattelse af, at det kun er hver fjerde år, op til kommunevalget, borgeren er mest interessant, den mellemliggende periode vil det være bedst hvis borgeren indretter sig efter sit eget og kan passe sig selv. Og således ikke forstyrrer kommunen.

Så det er tiltrængt, og på høje tid, vi får et politisk kursskifte i Kalundborg kommune.

Hans Kristian Jensen, Kalundborg.

Del