Et år i kommunalbestyrelsen - læs om Marie Hansen

Det er i disse dage et år siden, der var kommunalvalg. Derfor har vi spurgt de 10 nye medlemmer, der blev valgt ind sidste år, om hvordan, det første år er gået. Det kan du læse om her.

Et år i kommunalbestyrelsen - læs om Marie Hansen
Marie Hansen stillede op for Danmarksdemokraterne, men blev efter ti dage løsgænger. Privatfoto

Navn, alder og bopæl:

Marie Hansen, 47 år, bosat i Høng.

Min første uddannelse var som maskinarbejder, så jeg begyndte med jern og metal, inden jeg kastede mig over arbejdet med mennesker. Man kan sige, at jeg gik fra hårde materialer til bløde værdier – men jeg har bestemt ikke glemt, hvordan man tager fat. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har 26 års erfaring fra sundheds- og omsorgsområdet. 

Jeg er stædig, siger min mening og stiller gerne de spørgsmål, andre måske helst var fri for. Mit motto er enkelt: Mennesket før systemet! 

Valgt ind for hvilket parti?

Jeg blev valgt ind for Danmarksdemokraterne i november 2025, men sidder i dag som løsgænger.

Min politiske start blev noget mere dramatisk end forventet. Jeg nåede knap nok at finde min stol, før jeg stod uden parti! 

Men jeg er her endnu, og mine holdninger er ikke til salg!

Hvilke udvalg er du med i?

Jeg sidder i Ældre- og Sundhedsudvalget samt Handicaprådet.

Begge områder ligger mig meget på sinde. Efter 26 år i sundhedsvæsenet ved jeg, at virkeligheden ikke altid passer ind i et Excel-ark, uanset hvor flot det er lavet!

Handicapområdet er mit fokus både fysiske og psykiske handicap.

Ikke alle handicap er synlige, men alle mennesker fortjener respekt, værdighed og lige muligheder.

Vi skal se mennesket og dets muligheder frem for kun at fokusere på begrænsningerne.

Hvor mange timer bruger du på arbejdet?

Mellem 5 og 20 timer om ugen.

Og nej, kommunalpolitik er altså ikke bare kaffe, småkager.

Der skal læses dagsordener, gennemgås bilag, undersøges sager og besvares borgerhenvendelser.

Jeg er ikke valgt til at varme en stol eller nikke pænt, når noget ikke giver mening.

Så spørger jeg igen. Og igen. Og måske lige én gang mere! Det kan sikkert være lidt anstrengende for nogle, men sådan er jeg nu engang. 

Er arbejdet, som du forventede?

Både ja og nej.

Jeg sad i Vordingborg Kommunalbestyrelse fra 2018 til 2021, så politik er ikke nyt for mig. Men den politiske kultur i Kalundborg har til tider overrasket og undret mig.

Jeg mener, at voksne mennesker skal kunne være uenige uden at opføre sig som børn i en sandkasse, hvor nogen har stjålet den røde skovl. Jeg savner indimellem mere respekt og mindre politisk fnidder.

Heldigvis oplever jeg også gode samarbejder på tværs af partierne. Og det er dér, politik bliver interessant.

Borgerne er jo fløjtende ligeglade med, hvem der vinder en diskussion, hvis problemerne stadig ikke bliver løst!

Hvad har du lært det første år?

At man sagtens kan stå alene uden at være uden indflydelse!

Jeg har lært, at stædighed faktisk er en ganske glimrende politisk egenskab, og at man kommer længst med forberedelse, samarbejde ærlighed og viljen til at tage ansvar. Man behøver ikke være enige om alt for at finde fælles løsninger, man sjældent får noget gennemført ved at forlade forhandlingsbordet, når tingene bliver besværlige.

Det er der sikkert nogen, der er uenige med mig i . men det overlever jeg nok! 

Har du fået nogle forslag igennem?

Ja! Hele 23 ud af mine 24 punkter kom med i budgetaftalen! 

Det synes jeg faktisk er ganske flot som løsgænger og det kan ikke lade sig gøre uden samarbejde med andre.

Flere punkter var også ønsker, andre politikere delte, og det er kun positivt.

For mig handler politik ikke om at få sit navn på et forslag, men om at få noget gennemført. Jeg blev ved forhandlingsbordet, tog diskussionerne og indgik kompromiser.

 Har du fået nogle af dine mærkesager igennem?

Ja. Mine mærkesager er blandt andet ældrepleje, sundhed, handicapområdet, borgerinddragelse samt børn og unges trivsel.

En særlig hjertesag er unge med kroniske sygdomme som f. Eks ADHD, epilepsi osv 

Den har jeg arbejdet politisk med siden min tid i Vordingborg Kommunalbestyrelse, hvor jeg sad i Børn-, Unge- og Familieudvalget.

Når unge fylder 18 år, ændrer reglerne sig, men sygdommen forsvinder jo ikke, bare fordi man har fødselsdag!

Derfor kæmper jeg for, at unge med kroniske sygdomme under uddannelse ikke skal rammes urimeligt økonomisk af nødvendig medicin.

Det er lykkedes at få problemstillingen med som en hensigtserklæring i budgetaftalen.

Det er et vigtigt skridt, men arbejdet er ikke færdigt.

Jeg ønsker selvfølgelig også en løsning på landsplan.

Derudover arbejder jeg for bedre ældrepleje, flere relevante aflastningspladser, større forståelse for synlige og usynlige handicap, bedre arbejdsmiljø for ansatte og mere reel borgerinddragelse.

Du blev hurtigt løsgænger. Hvordan har det påvirket dit arbejde?

Ja, jeg nåede nærmest ikke at få stolen, før jeg blev ekskluderet efter uenigheder om samarbejdet hvor jeg blev virkelig dårlig behandlet af partifællen og ikke kunne være med til at forhandle i konstitueringen.

Jeg ville ikke være en nikkedukke eller gå på kompromis med min integritet.

Tillid og ærlighed betyder meget for mig, og når tilliden forsvinder, bliver samarbejdet svært.

Men jeg blev valgt af borgerne, ikke af et partikontor!

Som løsgænger kan jeg tage stilling til hver enkelt sag og samarbejde med dem, der vil samarbejde, så hvis nogen troede, at jeg ville ende på den politiske reservebænk, må jeg nok skuffe dem.

Jeg har mistet et parti, men bestemt ikke min politiske indflydelse.

Var det en fejl at stille op for Danmarksdemokraterne?

Nej, det synes jeg ikke.

Jeg meldte mig ind sammen med min mand, Martin, fordi vi troede på muligheden for at bygge noget nyt op. Jeg var med til at starte lokalforeningen og skrev selv den kommunalpolitik, vi gik til valg på. Den blev sendt til Christiansborg og godkendt.

Det arbejde står jeg stadig ved. Jeg havde dog forventet mere samarbejde og mindre magtkamp. Man tror, man melder sig til et politisk fællesskab, og pludselig står man midt i en dårlig sæson af Robinson. Forskellen er bare, at jeg ikke havde tænkt mig at lade mig stemme hjem fra politik!

Jeg fortryder ikke, at jeg stillede op. Jeg har erfaring, tykkere hud og endnu mindre tålmodighed med politisk fnidder.

Jeg mistede et parti, men hverken min stemme, min stædighed eller min lyst til at gøre en forskel. Jeg er stadig den samme Marie, som borgerne satte deres kryds ved, nemlig en kvinde med ben i næsen, hjertet på rette sted og en ganske veludviklet evne til at sige sin mening. 

Så ja, det har påvirket mit arbejde. Men ikke nødvendigvis negativt.

Jeg er blevet endnu mere selvstændig, og jeg har fået bekræftet, at politisk indflydelse ikke kun handler om, hvilket parti man tilhører. Jeg har lært meget af forløbet, og i dag står jeg stærkere i mine egne holdninger.

 Læs også:  https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kalundborg-politiker-forlader-danmarksdemokraterne/

Læs også: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/mod-marie-der-er-ny-i-kommunalbestyrelsen/

Del