Marianne er 3F Kalundborgs stemme

”Marianne har selv været på arbejdsmarkedet samt været tillidsmand i mange år. Derudover er hun kalundborgenser, og hun har haft fingrene i bolledejen, så at sige. Hun ved, hvad hun taler om."

Marianne er 3F Kalundborgs stemme
Marianne Vind er kandidat til Europa Parlamentsvalget, som danskerne skal stemme om den 9. juni. Her står hun sammen med Gitte Nordbo Keller, der er formand for 3F Kalundborg (tv). Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Den 9. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at sætte kryds til Europa-Parlamentsvalget. EU har stor indflydelse på alle danskernes arbejdsliv og privatliv. På vores vilkår, klima, sikkerhed, varer og fællesskaber - og derfor kæmper Marianne Vind for Danmarks indflydelse.

Marianne Vind fra Socialdemokratiet er 3F Kalundborgs stemme, hvad angår EU. Formand for 3F Kalundborg forklarer, at Marianne Vind kæmper for nogle af de samme ting, som fagforeningen 3F netop kæmper for.

”Marianne har selv været på arbejdsmarkedet samt været tillidsmand i mange år. Derudover er hun kalundborgenser, og har boet i Svebølle de sidste 30 år. Hun har haft fingrene i bolledejen, så at sige, på flere af de virksomheder, vi har herude, og hun ved, hvad hun snakker om, og vi kæmper for nogle af de samme ting, som 3F,” fortæller Gitte Nordbo Keller, der er formand for 3F Kalundborg.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt

Marianne Vind fortæller, at hun går meget op i det gode arbejdsliv, og det gode arbejdsmiljø.

”Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Jeg sidder i beskæftigelsesudvalget, og har gjort det de sidste fem år. Her forsøger jeg at skabe et bedre arbejdsliv og arbejdsmiljø, da det er af stor betydning for rigtig mange mennesker,” fortæller hun, og fortsætter: “Hvis medarbejderne er glade for at gå på arbejde, bliver det også bedre for virksomhederne. Både virksomhederne og medarbejderne vinder på et godt arbejdsmiljø. Det er de ordentlige erhvervsdrivende, der sikrer det gode arbejdsmiljø. Har vi ikke fokus på den her del, hvilke virksomheder har vi så i fremtiden. Vi skal også have styr på flere skrappe regler på offentlige udbud, for de virksomheder, der har ordentlige lønninger og skaber ordenlige vilkår, de har ikke en chance, og hvem vinder, hvis vi ikke har de regler? Det er i hvert fald ikke samfundet, der vinder.”

Ifølge Marianne Vind er de store multiselskaber – giganterne, svære at vinde over alene. Men står vi sammen i EU mener hun, at vi har en reel chance.

“EU skal løse de grænseoverskridende problemer, som vi oplever mere og mere med de gigantiske multiselskaber. Det er giganter, og dem kan lille Danmark ikke nå alene. Ingen samfund vinder på dem, de er store, og de er ligeglade. Derfor er vi nødt til at stå sammen i EU og gør vi det, kan vi trykke giganterne lidt mere,” fortæller Marianne Vind.

Vi er nødt til at forholde os til EU

Ydermere er Marianne Vind imod, at EU bliver alt for højtragende - forstået således, at man skal tale om tingene, så alle kan forstå, hvad der bliver talt om og diskuteret. Det er nemlig for vigtigt til, at man ikke sætter sig ind i tingene.

“Jeg må ærligt indrømme, at jeg forstår, hvorfor, at nogle mennesker tænker, at det der EU er indviklet. Men det behøver det slet ikke at være. Det handler netop om at få talt om det, så alle forstår det, og det lader sig altså gøre. EU har betydning for vores arbejdsmarked på godt og ondt. Det er vi nødt til at forholde os til,” siger hun.

Gitte Nordbo Keller supplerer og slutter af: “Vi vil have, at Marianne bliver i Bruxelles. Vi vil ikke have hende hjem – og det er ment på den bedst tænkelige måde.”

Hun bliver suppleret af formand for RRO (Røsnæs, Raklev og Omegns Socialdemokratiske Partiforening), Anja Wuust Henriksen, der også ønsker, at Marianne fortsætter sit arbejde i Bruxelles.

”Jeg støtter Marianne Vind, fordi hun i EU forsat ønsker at kæmpe aktivt for bedre arbejdsvilkår, for den danske model og for grønne initiativer…Marianne arbejder også for gode og trygge arbejdsmiljøer. Det er på ingen måde i orden, at bagmænd udnytter arbejdskraft og lader mennesker arbejde under horrible vilkår, så bagmændene selv kan score kassen. Social dumping er så ødelæggende, og sætter virkelig vilkårene under pres…Det er vigtige mærkesager, som Marianne har, derfor håber jeg, at Marianne Vind får lov at forsætte sit gode arbejde i EU,” fortæller Anja Wuust Henriksen.

Valgmøde om EU i Kalundborg

Den 30. maj er der valgmøde med EU-kandidaterne hos 3F i Kalundborg. Valgmødet arrangeres i et samarbejde mellem Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) og 3F Kalundborg. Valgmødet er gratis, men tilmelding er nødvendig på www.deo.dk Der er pt. 70 tilmeldte, og der er derfor kun få pladser tilbage.

På mødet vil man bl.a. snakke om arbejdsmiljø samt klima og ikke mindst arbejdsmarkedet og hele Øst-udvidelsen. 

Panelet af EP-kandidater som deltager i valgmødet i Kalundborg er:

  • Marianne Vind – Socialdemokratiet
  • Kristine Amalie Rostgård – SF
  • Helle Laursen Petersen – Det Konservative Folkeparti
  • Per Clausen – Enhedslisten
  • Jens Frost – Radikale Venstre
  • Yurdal Cicek – Alternativet
  • Thomas Vesth – Liberal Alliance
  • Julie Jacobsen – Dansk Folkeparti

Annoncørbetalt indhold.

Del