Manglende tilskud til og dermed mulig lukning af KLUB VI
Manglende tilskud til og dermed mulig lukning af KLUB VI
Klub Vi er en klub for fysisk og psykisk handicappede i Kalundborg Kommune, klubben har eksisteret i 39 år. Man kan blive medlem fra 15 år. Klubben er i Solsikkens lokaler i Skibbrogade i Kalundborg mandag aften.
Klubben har gennem alle årene modtaget tilskud fra Kalundborg kommune, og det er en forudsætning for at kunne drive den. I klubben kommer medlemmer, der bor selv, i opgangs fællesskab, i botilbud og hjemmeboende.
Mange af medlemmerne er kommet i klubben i mange år, nogle stykker helt fra starten. Det er selvfølgelig fordi, det er et super godt sted at komme og se deres venner og hygge sig, det giver dem et andet indhold i deres hverdag. Mange af medlemmerne har ledsagere med, de har ingen mulighed for at komme eller være der selv.
Det sociale fællesskab betyder lige meget for os alle, nogle skal bare have hjælp, for at kunne deltage i Klub Vi og komme afsted til et fællesskab. Der er mange super frivillige hjælpere i klubben og en ansat leder. De frivillige og ledsagere må ikke hjælpe medlemmerne med eksempelvis, at blive madet eller toilet besøg, derfor er der en lønnet leder, det er bl.a. hendes opgave.
Den lønnede leder, økonomisk hjælp til entre for medlemmer og frivillige hjælpere, busser m. m. Det er det der gør at kommunen ikke længere vil yde økonomisk støtte efter § 18 midler, ikke givet en alternativ mulighed for støtte, eller bevilget den ekstra økonomiske støtte klubben har søgt om.
I klubben er der et stor aktivitetstilbud, indimellem underholdning, bl.a. er der aktiviteter der relaterer til højtiderne og fastelavn og halloween. Der er ture ud af huset både til nærmiljøet og bl.a. Birkegårdens haver og Bakken m. m. Der er også en årlig ferie tur i Danmark eller udlandet. Der er selvfølgelig et medlems kontingent til klubben, men også en egen betaling til materiel og ture.
Hvis Klub Vi må lukke pga ophørt bevilling, bliver det en SORGENS DAG for medlemmerne, men også for alle os, der er kommet der i mange år og set glæden hos medlemmerne når de mødes med venner i klubben.
Jeg er altid glad når jeg har været i Klub Vi. Jeg vil komme til at samværet med alle de herlige medlemmer.
Karin Schøtt, bestyrelsesmedlem og mor til et mangeårigt medlem.