Mange unge i Kalundborg mangler job og uddannelse – men FGU gør en forskel

En ny analyse viser, at FGU – den forberedende grunduddannelse – hjælper en stor del af de unge, der står uden for job og uddannelse. Alligevel bruger landets kommuner uddannelsen meget forskelligt, og Kalundborg ligger midt i feltet.

Mange unge i Kalundborg mangler job og uddannelse – men FGU gør en forskel
Ny analyse viser store kommunale forskelle: Over fire ud af ti unge i Kalundborg uden job og uddannelse har været på FGU. Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Ny analyse viser store kommunale forskelle: Over fire ud af ti unge i Kalundborg uden job og uddannelse har været på FGU

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at FGU – den forberedende grunduddannelse – hjælper en stor del af de unge, der står uden for job og uddannelse. Alligevel bruger landets kommuner uddannelsen meget forskelligt, og Kalundborg ligger midt i feltet.

235 unge står uden job og uddannelse i Kalundborg

I Kalundborg Kommune er der 235 unge, som afsluttede 9. klasse i 2018, 2019 eller 2020, og som efterfølgende har stået uden job og uddannelse i mindst to år. Af dem, der stadig bor i kommunen ultimo 2024, har 41 procent været igennem et FGU-forløb. På landsplan er tallet omkring 45.000 unge. 15 procent af de unge i Kalundborg-gruppen har været på STU, mens 42,6 procent samlet set har været på FGU.

FGU hjælper syv ud af ti videre

Selvom antallet af unge uden job og uddannelse har ligget stabilt siden 2017, peger AE’s analyse på, at FGU faktisk virker efter hensigten. Syv ud af ti unge, der gennemfører et FGU-forløb, er i job eller uddannelse tre år efter.

”Når syv ud af ti unge rent faktisk kommer i gang med en uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet, så taler det et tydeligt sprog om, at FGU’en virker,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Store forskelle fra kommune til kommune

Kommunerne bruger FGU meget forskelligt. Hvor kommuner som Rudersdal og Gentofte kun visiterer hver femte unge i målgruppen til FGU, sender kommuner som Faaborg-Midtfyn, Lolland, Randers, Rebild og Fredericia halvdelen eller flere.

”Det er iøjnefaldende, at kommunerne benytter sig så forskelligt af den her ellers rigtig gode mulighed for at rykke de her sårbare unge,” siger Rasmus Lindø Kaslund. ”FGU’en er sat i verden for at give nogle af vores mest sårbare unge en god vej ind i voksenlivet. Men der er stor forskel på chancen for at blive tilbudt en plads på uddannelsen alt efter, hvor i landet man bor.”

FGU retter sig mod unge med faglige og sociale udfordringer. Færre end halvdelen af eleverne har bestået dansk og matematik i 9. klasse, og syv ud af ti har tidligere stået uden for job og uddannelse. Et år efter endt FGU-forløb er 72 procent i gang med job eller uddannelse. Tre år efter ligger tallet på 71 procent. De fleste, der fortsætter i en ungdomsuddannelse, vælger en erhvervsuddannelse, mens en tredjedel starter på en gymnasial uddannelse – primært HF.

Del