Mandehørm og dækspark på plejecentret

Beboerne og personalet mødte talstærkt op for at besigtige de flotte velpudsede biler som kom forbi plejecentret.

Mandehørm og dækspark på plejecentret
Privatfoto

Af Jens Nielsen

For de mandlige beboerne på demensplejehjemmet Rørmosecentret i Gørlev, var der fredag arrangeret mandehørm, hvor der bl.a. blev sparket dæk.

En medarbejder på Rørmosecentret havde taget initiativ til en dag med mandehørm, hvor kvinderne selvfølgelig også var velkommen.

Beboerne og personalet mødte talstærkt op for at besigtige de flotte velpudsede biler som kom forbi plejecentret.

”Der blev serveret en kold øl og chips, mens man kunne besigtige de flotte velpudsede biler. Minder og historie væltede frem, mens solen skinnede højt på himlen,” fortæller Heidi Kølstrup, SSA på Rørmosecentret, og fortsætter, ”Flere mindes ungdommen hvor de selv havde haft en folkevogn, minder som: hvor de kørte hen, hvad farve den var og hvem der fik lov til at køre den.”

Beboere og personale blev også kørt en tur rundt i Gørlev, og to velpudsede knallerter som også var mødt op ved plejecentret, fik minderne frem fra dengang hvor flere af beboerne selv havde knallert og kørte land og rige rundt.

Del