Mand forsøgte flere gange at bide politifolkene

Under visitationen af ham fandt man desuden en kniv og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Mand forsøgte flere gange at bide politifolkene

Af Jens Nielsen

En 33-årig mand var ikke meget samarbejdsvillig med politiet da de ville anholde ham. Han forsøgte flere gange at bide politifolkene.

Onsdag sidst på eftermiddagen blev politiet tilkaldt til en adresse på Årbyvej i Kalundborg, til en stærkt påvirket mand, der skabte utryghed på stedet.

Patruljen fik kontakt til en 33-årig mand fra Kalundborg, som satte sig til modværge, da betjentene ville anholde ham.

Manden forsøgte flere gange at bide politifolkene. Han blev hensat i detentionen og sigtet for forsøg på vold mod politimand.

Under visitationen af ham fandt man desuden en kniv og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Del