Mand flygtede efter færdselsuheld

Bilen blev ramt i siden af en anden personbil, der tilsyneladende ikke overholdt sin vigepligt.

Mand flygtede efter færdselsuheld
Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Omkring kl. 12 tirsdag skete der et sammestød, da en personbil ført af en 72-årig mand var på vej gennem et vejkryds på Nykøbingvej i Ruds-Vedby, men pludseligt blev ramt i siden af en anden personbil, der tilsyneladende ikke overholdt sin vigepligt.

Bilen flygtede efterfølgende fra stedet. Der skete ingen personskade ved uheldet. Den flygtede bil tabte i forbindelse med færdselsuheldet sin nummerplade og politiet har indtil videre uden held forsøgt at finde frem til bilen og føreren af den. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport onsdag.

Del