Mand er fundet død i vandet

Mand er fundet død i vandet tæt ved sejlklubben på Gisseløre i Kalundborg.

Mand er fundet død i vandet
Mand er fundet død i vandet tæt ved sejlklubben på Gisseløre. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kort før kl. 10 tirsdag formiddag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en melding om en drukneulykke på Radiovej 5, lige ved Kalundborg Sejlkub på Gisseløre, og både politi, ambulance og Vestsjællands Brandvæsen ankom til stedet.

Manden er afgået ved døden, da politi, ambulance og brandvæsen kommer frem. Beredskabet arbejder fortsat på stedet og er ved at undersøge ulykken nærmere.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvad der er sket, eller om der ligger en kriminel handling bag. Politiet kommer ydermere til at arbejde på Gisseløre et stykke tid endnu. Manden er endnu ikke identificeret, og derfor er de pårørende ikke underrettet.

"Vi har gang i forskellige undersøgelser for at finde ud af, hvad der er sket, og selvfølgelig skal vi have klarlagt, hvem det er," fortæller Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

TV-Kalundborg.dk følger op på sagen.

Del