Man kan indstille til Frivilligprisen
Igen i år uddeles Frivilligprisen til ildsjæle, som en anerkendelse for en ekstraordinær indsats inden for det frivillige sociale- og sundhedsarbejde.
![Man kan indstille til Frivilligprisen](/media/jmonafh1/frivllig.jpeg?width=50)
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Kalundborg Kommune uddeler igen Frivilligprisen til ildsjæle, som en anerkendelse for en ekstraordinær indsats inden for det frivillige sociale- og sundhedsarbejde.
Prisen vil blive overrakt i forbindelse med Frivillig Fredag den 27. september 2024. Sidste år vandt ægteparret Conny Errebo Pedersen og Karl Åge Pedersen fra Ældre Sagen i Høng Frivilligprisen. I alt var der indstillet 26 personer/foreninger til Frivilligprisen sidste år.
Som eksempler til en indstilling kan nævnes, at personen/foreningen har:
- Øget livskvaliteten og trivslen for en gruppe af særligt sårbare
- Iværksat nyskabende aktiviteter med frivillige
- Fremmet samarbejde i den frivillige sociale verden
- Øget engagementet blandt frivillige
Foreninger, frivillige grupper og enkeltpersoner kan indstille personer/foreninger. Indstillingen skal indeholde begrundelse, samt navn, mail og tlf. nr. på den/dem der skal indstilles. Indstillingen skal ligeledes indeholde navn, mail og tlf. nr., på den der indstiller.
Indstillinger sendes til: frivillig@kalundborg.dk senest den 25. august 2024. Prismodtageren vil blive udpeget af Indstillingsudvalget.