Lokalplansforslaget for den omstridte Energipark ved Gørlev ønskes trukket
Lokalplansforslaget for den omstridte Energipark ved Gørlev ønskes trukket
Energipark Vestsjælland har bedt Kalundborg Kommune om at trække lokalplansforslaget for den omstridte Energipark ved Gørlev, grundet massive folkelige protester. De blev først præsenteret på Enhedslistens informationsmøde på Sukkerfabrikken i Gørlev den 22. september. Modstanden fortsatte på borgermødet i Gørlev Hallen den 2. oktober. Her var der mange meget kvalificerede spørgsmål og mange følte ikke de fik svar på disse spørgsmål. Protesterne har også vist sig på de sociale medier, blandt gennem oprettelse af gruppen ”Borgerne mod Energipark Vestsjælland”.
Initiativtagerne til det første informationsmøde Thomas Andersen og Niels Erik Danielsen hilser det velkomment at Energipark Vestsjælland har bedt Kalundborg Kommune om at trække lokalplansforslaget. De mange protester viser nødvendigheden af folkelig forankring i den grønne omstilling. Borgermødet i Gørlev Hallen den 2. oktober viste en klar tilslutning til den grønne omstilling, men også en nødvendig involvering af de borgere der skal leve med og ved diverse industrielle anlæg.
Stor tak til alle der har bidraget i sagen.
Thomas Andersen og Niels Erik Danielsen