Lokale foreninger har mulighed for at tjene penge til bierfest

Kalundborghallen fyldes med langborde, der er fadøl i 1 liters krus og bandet fylder hallen med den stemning Oktoberfester er kendt for – syng med, dans eller stå på bænkene.

Lokale foreninger har mulighed for at tjene penge til bierfest
Privatfoto

Af Jens Nielsen

Der bliver fadøl, schnitzler og Heidi’er i lange baner når der inviteres til ’Bierfest' i Kalundborghallen lørdag d. 16. marts. Arrangøren søger lokale foreninger som kan hjælpe i baren.

Kalundborghallen fyldes med langborde, der er fadøl i 1 liters krus og bandet fylder hallen med den stemning Oktoberfester er kendt for – syng med, dans eller stå på bænkene.

Den store bierfest afholdes lørdag d. 16. marts og det er Roskildefirmaet PSE Musicon som står bag bierfest arrangementet, det er samme firma som sidste år arrangerede streetfood festival og marked i Kalundborg Havnepark.



Søger lokale foreninger til at hjælpe

PSE Musicon vil gerne støtte op lokalt, derfor er det også Kalundborghallernes Restaurant som står for maden og det bliver lokale foreninger som skal stå for baren.

I den forbindelse søger PSE Musicon lige nu efter lokale foreninger som vil hjælpe til bierfesten og på den måde tjene penge til klubkassen.

”Vi skal bruge op mod 30 personer til at hjælpe i baren og som vil tjene penge til klubkassen, vi sørger for at alle bliver klædt på med enten lederhosen eller en flot kjole,” fortæller Peter Olsen, indehaver af PSE Musicon.

Interesserede foreninger kan henvende sig til PSE Musicon på info@pse-musicon.dk

Læs mere om bierfesten i Kalundborghallen og billetsalg - KLIK HER

Del