Livsglæde i musikalsk indpakning

Det er årets første koncert i Kalundborg Blues- og Jazzklub og den foregår som altid på værtshuset Kontoret.

Livsglæde i musikalsk indpakning

Af Jens Nielsen

Kalundborg Blues- og Jazzklub inviterer til årets første koncert. Det bliver med Jumpin’ Jacks, som lover forførende livsglæde. Koncerten foregår på Kontoret i Kalundborg.

Vil du opleve sprudlende energi, festlige livsglæde og uimodståelig karisma? Så er muligheden der søndag den 9. februar hvor Jumpin’ Jacks leverer musikalsk underholdning, der sætter både fødder og hjerter i bevægelse. De kommer ikke bare udover scenekanten, men griber stemningen og forfører publikum. 

Det er årets første koncert i Kalundborg Blues- og Jazzklub og den foregår som altid på værtshuset Kontoret, søndag d. 9. februar hvor dørene åbnes kl. 12.45, spismning kl. 13.15 og selve koncerten begynder kl. 14.00.

Med glimt i øjet og jordnær humor, underholder Jumpin’ Jacks publikum med autentisk swingende dansemusik, som trækker genremæssige streger til bl.a. Elvis Presley, Johnny Cash, Chuck Berry. Der er altså garanti for en god gang country-rock’n’roll med den karakteristiske lyd af trommer, guitar og kontrabas, som vi kender den fra 50’erne.

Mange har helt sikkert stiftet bekendtskab med Jumpin’ Jacks tidligere. De har nemlig flere gange optrådt i Kordilgade bl.a. i forbindelse med byfest og juletræstænding.

Billetter til koncerten d. 9. februar – klik her

Del