Landsstævne 2026 for Folkedansere og Spillemandskredsen kommer til Kalundborg
Kalundborg vil i juli måned 2026 prydes af smukke folkedragter fra hele landet.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Der bliver liv i gaden, når Kalundborg bliver værtsby for omkring 500 folkedansere og spillemænd til juli næste år.
Fire dage med fuld fart på. Fire farverige og festlige dage, er hvad der er i vente til næste sommer, hvor Raklev Gymnastik og Idrætsforening(RGI) skal være den lokale vært for Landsstævne 2026
for Folkedansere og Spillemandskredsen.
Landsstævnet afvikles i samarbejde med Dans Danmark/folkedans, spillemandskredsen og RGI.
Landsstævnet koncentreres omkring den nye Kalundborg hal, idet Hal I er under ombygning.
Det forventes at der bliver en stor flot åbning på Klostertorvet om tirsdagen i uge 29.
RGIs lokale tovholder Benja Nielsen lover at plejehjem, indkøbscentre og torve i kommunen
tænkes ind så flere får mulighed for at se opvisningerne og måske prøve egne evner ind i
folkedansen.
Lige nu er der omkring 10 steder i hele kommunen hvor der laves opvisninger.
"Det er rigtig spændende at RGI bliver en endnu mere aktiv del af
Landsstævnet og vi vil gøre hvad vi kan for, at danserne, spillemændene og så mange
borgere som muligt får oplevet de forskellige egnsdragter, dansene og musikken", lyder det fra RGIs tovholder Benja Nielsen i en pressemeddelelse.
Overnatning på forskellige lokaltioner
Overnatning til deltagerne bliver forskellige steder, blandt andet kommer der en camp på Gisseløre
stadion, bed&breakfast, vandrehjemmet og på skoler.
Spillemændene og danserne er udover at deltage i Landsstævnet også turister og skal have
en god oplevelse.
Esben Hansen, der er formand for RGI fortæller, at da der kom en henvendelse fra
Dans Danmark/folkedans om RGI ville være interesseret i at være vært var svaret klart og
entydigt: "Ja tak meget gerne".
"RGI deltager meget gerne til, at gøre vores by og kommune kendt i hele landet og gøre landsstævnet til en helt fantastisk oplevelse for deltagerne og borgerne. Det oplever vi som et cadeau og faktisk også som en
pligt, vi er nemlig en klub for de mange”, skriver Esben Hansen ligeledes i pressemeldelelsen,
Benja Nielsen og Esben Hansen mener begge, at de oplever en kæmpe opbakning lokalt og bredt i
kommunen. Og at man med dette arrangement kan vise nogle af de steder frem som kalundborgenserne nyder godt af i hverdagen – vingårde, middelalderbyen, restauranter, bryggerier, oplevelser og meget mere.