Læserbrev: Viskinge Skytteforening og Svebøllehallen
Læserbrev: Viskinge Skytteforening og Svebøllehallen
Det er ikke bare en hal og en forening. Det er kultur og historie som ikke må misligeholdes.
Viskinge skytteforening havde i de første mange årtier, fast base i Viskinge forsamlingshus. Ligesom Viskinge badminton og Viskinge gymnastikforening.
Svebølle hallen blev etableret af frivillige der samlede aviser, møbler m.m. ind, op igennem de sidste år i tresserne. Jeg var en blandt mange der var med.
Som 13 årig deltog jeg i indsamling af aviser og andre ting ind så der kunne samles penge nok ind til at bygge ”vores egen hal”. Vi var virkelig mange der deltog, både fra Viskinge og fra Svebølle.
Det var en fælles kamp, hvor både Viskinge og Svebølle stod 100% sammen Der blev også udsted andelsbeviser på 500 kr. som jeg husker det. Hallen blev indviet i 1971 og blev senere overdraget til Bjergsted kommune og jo så i 2007 til Kalundborg kommune. Hallen har siden dannet rammerne om de foreninger der var i Viskinge og dem der var i Svebølle.
Herunder Viskinge skytteforening. Jeg har været medlem af den forening i mere end 60 år. I 2028 er der 100 års jubilæum.
Jeg gik bl.a. til valg på, at Svebølle Hallen skulle renoveres, så den kan bruges uden risiko eller bekymring om, at der er skimmelsvamp over det hele. Og det gælder også i kælderen.
Skytteforeningen skal have en mulighed for, at blive der hvor de i dag ikke må være, grundet skimmelsvamp. Der er ret forkasteligt, at der ikke er gjort noget for, at dæmme op på de fugtskader der er sket igennem alt for mange år.
Så der bliver sat hårdt imod hårdt til budgetlægningen så der kan skabes gode rammer i og omkring Svebølle hallen igen. Man kan ikke ”bar flytte” skytteforeningen. Man kan ikke bare lave lidt, man skal lave det hele!
Det koster noget, at have sparet på vedligeholdet i så mange år. Svebølle har været ”udsultet” i alt for mange år når det kommer til hallerne.
Så lad os komme i gang med at stoppe ”ulykken” og så få sat gang i renoveringen, som givet bliver en stor omgang.
Svend Müller, kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre Kalundborg.