Sikke en litteraturfest, Kalundborg!

Jeg må indrømme det med det samme: Jeg er begejstret!

Den nyligt afholdte litteraturfestival i Kalundborg var ganske enkelt en fornøjelse at opleve og
deltage i. Der var mennesker, liv og masser af litteratur – og ikke mindst en lang række forfattere
fra øverste hylde. Det var dejligt at opleve, at Kalundborg kunne samle så mange mennesker om
noget så vigtigt og livsbekræftende som litteraturen.

En stor tak skal lyde til biblioteket og til Lise Kristoffersen for et imponerende arbejde med at få
festivalen til at hænge sammen. Det virkede gennemtænkt og professionelt, samtidig med at der var
en god og hyggelig stemning.
Jeg blev også glad for at se, at både kommercielle aktører og foreninger var involveret. Det er efter
min mening sådan, vi skaber et levende kulturliv: når forskellige kræfter løfter i flok og hver især
bidrager med det, de kan.

Og så er der noget helt praktisk, som jeg synes fortjener at blive fremhævet: Afstanden mellem
biblioteket og kulturhallen er kort. Det lyder måske som en lille ting, men det betyder faktisk meget.
Man kan nemt bevæge sig mellem arrangementerne, og de to steder kommer tilsammen til at danne
en naturlig ramme om festivalen. Det gør konceptet både enkelt, hyggeligt og – måske vigtigst af alt
– bæredygtigt.

Så vidt jeg har forstået, har Kalundborg tidligere haft litteraturfestival. Hvor er det dejligt, at
litteraturen igen får lov til at fylde i byen!
Og den store opbakning fra det modne publikum var ikke til at tage fejl af. Der var tydeligvis
mange, der havde glædet sig, og som gerne ville lytte, diskutere, blive inspireret og måske også
opdage en ny forfatter eller en ny bog.

Men midt i min begejstring havde jeg alligevel én lille eftertanke:
Hvor var de unge?
Jeg savnede den yngre generation blandt publikum. For hvis litteraturfestivalen skal udvikle sig til
en fast og stærk tradition i Kalundborg, håber jeg, at vi næste gang kan finde endnu flere måder at
få børn, unge og yngre voksne med på.

Måske gennem skoler og ungdomsuddannelser. Måske med arrangementer, der tager udgangspunkt
i de unges egne interesser. Måske ved at tænke lidt bredere over, hvad en litteraturfestival kan være.
Men der er god grund til at være optimistisk.
Festivalen viste, at der er et publikum. Der er engagement. Der er dygtige arrangører. Der er
forfattere, som gerne kommer til Kalundborg. Og der er foreninger og erhvervsliv, som gerne vil
være med.

Det synes jeg, vi skal bygge videre på.

Jeg håber derfor, at årets litteraturfestival ikke bare bliver husket som en god weekend, men som
begyndelsen på en ny litteraturtradition i Kalundborg.
Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste gang. Tak til alle der har medvirket.

Esben Hansen
Frivillig og kulturbruger