Læserbrev: Kun det bedste er godt nok til os

Læserbrev: Kun det bedste er godt nok til os

Kun det bedste er godt nok til os

Rigtig mange virksomheder ser mod Kalundborg kommunen for et fremtidigt industrieventyr. Senest er der planer om, at Kalundborg skal være hjemsted for Nordeuropas største datacenter, angiveligt fordi vi er Nordeuropas bedste beliggenhed.

Sikke en position vi har fået: Nordeuropas bedste!

Det forpligter selvfølgelig, for alle ressourcer er begrænsede, investeringerne er særdeles langsigtede, og kommunen skulle også gerne i fremtiden være et godt sted at bo og vokse op i.

Det betyder selvfølgelig også, at kun det bedste datacenter er godt nok for os.

Det kan derfor undre, at vi på - trods af at vi stadig afventer regeringens nationale datacenterstrategi - i de lokale aviser i oktober kan læse, at Nordeuropas største datacenter skal ligge i Kalundborg.  Datacentrets talsmand har endog inviteret sig selv med på et borgermøde for at fortælle om projekt og svare på spørgsmål. Man kan indvend,e at det måske bliver lidt omfattende, hvis alle med en løs ide om et industrieventyr i Kalundborg skal pitche direkte til borgerne før kommunalpolitikerne har vurderet projektet grundigt.

Men lad os se på projektet. Fra projektudvikleren Proreum selv ved vi at:

  • Datacentret skal fylde 150 hektar på et samlet areal på 230-290 hektar. De 60 hektar kan ligge i industriparken.
  • Netkapaciteten bliver på 830 Mw.
  • Det årlige strømforbrug er estimeret til 7,3 TWh.
  • Datacentret skal være energineutralt, hvis ikke endda energipositivt, og den vedvarende energi skal producers og leveres integreret med projektet.
  • Anlægget skal ikke vandkøles.
  • Der kan årligt produceres for 3,7 TWh overskudsvarme, som skal leveres tilbage til det eksisterende og det forventede fjernvarmenet.
  • Der er ingen støj- eller lugtgener for naboerne.
  • Der bliver skabt nye arbejdspladser og uddannelsessynergier.
  • Projektet skal finansieres af en institutionel investor og drives af en europæisk operatør.

Store datacentre bruger enorme mængder af strøm, især når de som påstået her ikke skal vandafkøles. 7,3 TWh svarer til 18-20% af Danmarks samlede elforbrug. De enorme mængder af strøm skal forsynes fra vedvarende energikilder. Man starter med at indregne hele produktionen på 1 TWh fra havvindmølleparken i Jammerland Bugt. Vi må formode at denne energi ikke var tiltænkt andre formål. De resterende 6,3 Twh strøm vil man fremskaffe ved etablering af nye VE-anlæg, som kun vil blive opført fordi datacentret er aftager (derfor er det “energipositivt”). Er vi optimistiske og siger, at en hektar solceller kan levere 1.000.000 kwt årligt, så skal der anlægges 6.300 hektar solceller, eller opføres 400 150 meter høje landvindmøller for at dække behovet. I hele 2025 blev der i hele Danmark opført 5.000 hektar markareal solceller og 8 landvindmøller i Danmark.

Hvorfor skal datacentret være så stort? Der er endnu ingen der kan sige noget om, hvor meget samfundsnyttig datacenterkapacitet vi har behov for i Danmark, og heller ikke noget om hvor store datacentrene bør være. De primære argumenter for at opføre datacentre er, at vores data ligger bedst på dansk jord, og at datacentrene skal være samfundsnyttige (hvilket Norge lige har besluttet). Vi ved imidlertid intet om datacentrets samfundsnyttighed andet end at operatøren efter sigende er europæisk, hvilket i sig selv ikke er nogen garanti. Proreum siger selv, at de vil foretrække danske data, men de kan i øvrigt endnu ikke sige noget om, hvad centret skal bruges til.

Vi ved ikke, hvor råstofferne til etableringen skal komme fra. Vi ved intet om byggematerialer, eller noget om teknologien, der skal fjerne støj og behov for vandkøling. Vi ved ikke, hvem der skal finansiere og dermed have kontrol med datacentret.

Vi kender kun projektudvikler, som er det nystiftede selskab Proreum. Firmaet har ingen kapital, og det har diverse holdingselskaber i den noget sammensatte ejerstruktur heller ikke. Tværtimod er regnskaberne for både det firma, der ejer 50% af Proreum: Propreco Property Development Aps og dennes ejer Propreco A/S revisorpåtegnet med bekymring for den finansielle mulighed for firmaernes fortsatte drift. Det vil sige dårlig økonomi og negativ egenkapital.

Så hvilken garanti har vi ellers for projektets soliditet, ansvarlighed, etik og transparens (vi taler trods alt om Nordeuropas største datacenter)? Vi har indtil videre kun mødt David Ernst-Sunne som er talsmand for projektet. Han har mange års erfaring med ejendomsudvikling og har efter eget udsagn sin styrke i investor relations og finansiering. Han har også en stor konkurs under finanskrisen, hvor han endte med at skylde Roskilde Bank 340 mio kr på baggrund af ejendomsspekulation. Proreum ejes af virksomheden Propreco Property Development Aps hvor 50% ejes af Propreco a/s som ejes af Filcon Holding Aps, som ejes David Ernst-Sunnes kone. Bestyrelsen i Proreco A/S udgøres af David Ernst-Sunne og to familiemedlemmer.

Der er altså tale om et datacenter, der kommer til at bruge energi svarende til 20% af Danmarks forbrug, som vi ikke ved hvordan skal tilvejebringes, teknologi for køling og lyddæmpning som ikke er dokumenteret, og uden garanti for at investor og operatør har europæisk ejerskab (og ikke som det er tilfældet med Proreums tidligere samarbejdspartner i Skovlunde: atNorth som er canadisk, amerikansk og som en minoritet schweizisk ejet), men til gengæld ledes af en konkursbelastet projektudvikler med kritisk ejerskabsstruktur og økonomi.

Det er i min bog ikke godt nok., og vi kan kun få det bedre, hvis vi begynder at stille specifikke krav til vores industriudviklere. Hvis vi antager, at vi med kommunens industrielle status ikke kan komme udenom et datacenter i Kalundborg, så lægger jeg ud med følgende:

  • Datacentret skal indgå som centralt strategisk element i den nationale datacenterstrategi og kun huse data af samfundsnyttig karakter. Og der skal være transparens.
  • Datacentret skal ikke være ikke større end hvad der er samfundsnyttigt nødvendigt.
  • Datacentret skal have dokumenteret europæisk ejerskab.
  • Der skal være en realistisk plan for den vedvarende energi, der skal forsyne anlægget samt eventuelt vand til afkøling, og dokumenterede leverandøraftaler, der kan garantere forsyningen langsigtet og bæredygtigt.
  • Datacentret skal tilføre reelt og oplevet nettoværdi til kommunen og især datacentrets naboer.
  • Der skal anvendes bæredygtige byggematerialer.
  • Der skal være en plan for begrænset brug af råstoffer (vi ved hvor de kommer fra).
  • Projektudvikler, invester og operatør skal holde til en granskning/due dilligence om god virksomhedsledelse, soliditet, etik og transparens.

Det er ikke nok at man bare møder op i Kalundborg, for kun de bedste projekter bør være gode nok for os!

Mette Hvid Brockmann, borger i Kalundborg Kommune
1. suppleant til Kommunalbestyrelsen og Folketingskandidat for Radikale Venstre Kalundborg, Odsherred og Holbæk.

Del