"If you don't use them, you loose them."

Det gælder muskler. Det gælder tænder. Det gælder færdigheder. Og det gælder i høj grad også vores lokale specialbutikker, gårdbutikker, slagtere, fiskehandlere, producenter og avlere.

Jeg bliver ærligt talt lidt bekymret, når jeg ser kø ved køledisken efter flæskesteg til 7 kroner pundet eller kyllinger til en tyver. For vi ved jo godt alle sammen, at nogen betaler prisen et sted i kæden.

Når vi udelukkende jagter den billigste pris, sender vi samtidig et signal om, at kvalitet, dyrevelfærd, håndværk og lokale arbejdspladser ikke har nogen værdi.

Det er en farlig udvikling.

For når den lokale slagter lukker, når gårdbutikken giver op, eller når den lille producent ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen, så kommer de ikke tilbage igen.

Som liberal tror jeg grundlæggende på frie valg. Jeg ønsker ikke, at politikere skal bestemme, hvad folk skal spise, hvor de skal handle, eller hvad de skal bruge deres penge på.

Men jeg tror også på personligt ansvar.

Vi har som forbrugere langt mere magt, end vi ofte tænker over. Hver eneste gang vi vælger en lokal kartoffel frem for en importeret. Hver gang vi køber ost hos producenten, grøntsager i gårdbutikken eller kød fra en lokal avler, stemmer vi med vores penge.

Vi investerer i lokale arbejdspladser.
Vi investerer i kvalitet.
Vi investerer i vores lokalsamfund.

Kalundborg Kommune er omgivet af nogle af Danmarks dygtigste landmænd, producenter og fødevarevirksomheder. Vi har adgang til fantastiske råvarer lige uden for døren. Det er faktisk et privilegium, som mange mennesker i de større byer misunder os.

Alligevel handler vi ofte, som om mad bare er en standardvare på linje med printerpapir.

Det er den ikke.

Et godt måltid starter med gode råvarer. Og gode råvarer bliver ikke til af sig selv.

De kommer fra mennesker, der står tidligt op, tager økonomiske risici, passer deres dyr, dyrker deres marker og bruger deres liv på at skabe kvalitet.

Dem skylder vi at bakke op om.

Jeg siger ikke, at alle skal handle i specialbutikker hver dag. Det har hverken alle råd eller mulighed for.

Men måske kunne vi alle sammen gøre det lidt oftere.

Købe den lokale honning.
Besøge gårdbutikken.
Handle hos slagteren.
Købe fisk hos fiskehandleren.
Vælge danske jordbær, når sæsonen er der.

For hvis vi ikke bruger dem, mister vi dem.

Og den dag de er væk, opdager vi først for alvor, hvor meget de betød.