Efterlyses: Demokrati, gennemsigtighed og saglighed om Engen i Gørlev

Efterlyses: Demokrati, gennemsigtighed og saglighed om Engen i Gørlev

I forlængelse af Susanne Ladefogeds udtalelser her i TV-Kalundborg ser jeg mig nødsaget til at
reagere. Der er i den grad behov for at kaste lys over både den demokratiske proces,
ansvarsfordelingen og de faktuelle realiteter for engen ved Gørlev Sø. Det handler ikke om en
personlig strid, men om principperne for vores lokale nærdemokrati.

Selve afstemningen om ”Få det fikset”-midlerne vækker dyb undring. Er det rimeligt at køre 11
vidt forskellige projekter igennem som en samlet "pakkeløsning"?

Der var stor opbakning om de 10 første projekter, men lige så stor modstand mod boardwalken på vestsiden af søen.

Og hvordan kan Kalundborg Kommune forsvare den geografiske stemmeret? Borgere i Gørlev
byzone måtte stemme om projekter uden for byzonen (ved Helsinge å), mens de borgere, der
reelt bor i landzonen klos op ad engen og berøres direkte, blev afvist. Det virker udemokratisk
at udelukke naboerne. Vi går som borgere ud fra, at en ”få det fikset”-pulje, der vedrører
Gørlev, omhandler projekter i Gørlev.

Det vækker også undring, når Susanne Ladefoged nedgør vores ret til at lave en
underskriftsindsamling, hvor over 110 lokale medborgere nu har skrevet under i protest mod
træbroen. Borgernes ønske har længe været en simpel, stampet grussti.

Også spørgsmålet om vedligeholdelse vækker undring. Susanne Ladefoged skubber ansvaret
over på kommunen, selvom borgmesteren på selve mødet, da der blev spurgt til "Få det
fikset"-midlerne, gjorde det fuldstændig klart, at de, der får projekterne igennem, selv står for
både drift og vedligeholdelse.

Den offentlige eng ved Gørlev Sø og stien rundt om er i over 30 år blevet passet i særdeleshed af én mand, Bent Hansen. Uden hans store indsats kunne man slet ikke gå rundt om søen i dag – han burde hædres i stedet for at blive modarbejdet af et nyt, tungt projekt, der risikerer at gro til, ligesom erfaringer fra boardwalken fra 2022 viser.

Disse erfaringer skræmmer de folk, der har skrevet under. Den eksisterende boardwalk har i flere
omgange været groet voldsomt til. I 2024 var det så voldsomt med grene, brændenælder og
vild pastinak, at adgangen var blokeret, og ingen kunne komme rundt om søen.

Da jeg tillod mig frivilligt at rydde stien, blev det mødt med vrede og anklager fra Susanne Ladefoged om, at det var ”dybt ulovligt”.

Derudover efterlader selve borgermødet en række kritiske spørgsmål, som kommunen bør
svare på. Flere vidner overværede, hvordan et privat videoklip af en sårbar ung mand blev vist i
sløjfe på storskærm af mødelederne, der også er repræsentanter for DN. Borgmester Martin
Damm måtte gribe ind og beordre ”Sluk det!” i flere omgange. Alligevel oplyser kommunen, at
der slet ikke findes et officielt referat fra mødet. Hvordan sikrer kommunen borgernes
retsbevidsthed og kontrol med skattekronerne under sådanne forhold?

Endelig må man spørge til projektets faglige fundament. Ansøgningen påstår, at området er
vådt store dele af året, hvilket modsiges af, at området siden 1993, da det blev tilsået med
plænegræs, har været holdt som tør eng og græsplæne. I selve myndighedstilladelsen står der

endda sort på hvidt, at området ikke har nævneværdig naturbevaringsværdi. Alligevel presses
en stor træbro igennem, som i store dele af året vil være vanskeligt passerbar på grund af
vegetationen for dårligt gående og kørestolsbrugere fra demensplejehjemmet på den anden
side – og som med sin linjeføring tilmed vil ligge omkring 32 meter fra søens bred.

Vores fællesarealer, skattekroner og lokale nærdemokrati fortjener gennemsigtighed og saglig
dialog – ikke hastebeslutninger hen over hovedet på naboerne.

Med venlig hilsen,
Tage Johansen, Gørlev