Læserbrev: Genoprettelse af Forældrepanelet

Læserbrev: Genoprettelse af Forældrepanelet

Læserbrev: Genoprettelse af Forældrepanelet

En million stemmer, en folkebevægelse, der arbejder for at sikre retssikkerheden for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet har sendt et løsningsforslag til Pernille Rosenkrantz-Theil, som har til forslag at sætte borgeren før systemet. Et af deres forslag er, at regeringen nedsætter en ekspertgruppe for specialområdet, hvor borgerne kan blive hørt.

Da jeg læste dette løsningsforslag kom jeg til at tænke på, at Kalundborg Kommune i 2017 nedsatte et Forældrepanel, som blev nedsat fordi en stor gruppe forældre var blevet utilfredse med sagsbehandlingen og visitationen i Kalundborg Kommune og man ville gerne høre borgerne.

Desværre fandt Kalundborg Kommune ikke Forældrepanelet relevant og nedlagde dette allerede i sin spæde start 2018.

Jeg sad som repræsentant for forældrene i Forældepanelet og oplevede, at Kalundborg Kommune ikke var lydhøre overfor en anden sammensætning end fagcentercheferne og forældrene til at indgå i dialogen.

Vi ved af erfaring, at dialogen udenfor Forældrepanelet kan være svær fagcentercheferne, socialrådgiverne og forældrene imellem og den dialog blev desværre trukket ind i møderne med Forældrepanelet, fordi vi forældre sad overfor de fagfolk, som vi havde klaget til eller over og som var bundet på hænder og fødder af stramme budgetter, hvor besparelser førte til lovbrud, manglende sagsbehandling og visitation til rette tilbud. Dette forekommer stadig og derfor min opfordring til at genoprette Forældrepanelet.

Fagcentercheferne sad overfor en ressourcestærk forældregruppe med indgående kendskab til deres børns diagnoser og behov samt lovgivningerne på området, hvor fremgik meget klart, at sagsbehandlingen og visitationen i Kalundborg Kommune ikke dækkede børnenes behov og der var manglende viden og kompetencer til at varetage og forstå børnenes diagnoser og udfordringer, desuden ingen sagsbehandling eller visitation, fordi økonomi blev sat før børnene, børnene blev tal i regnearkene til brug for budgetterne.

Det kunne være vi i Kalundborg Kommune skulle sætte børnene og familierne før budgetterne, før statistikker med skyggetal og give dem en stemme, lade dem træde ud af skyggen ved at genoprette Forældrepanelet, dog med en anden sammensætning af deltagerne, så det bliver en dialog og ikke en kamparena for frustrerede ansatte og forældre eller en politisk agenda i en eller anden form.

Maria Farrel Larsen

Søndergade 16, 4490 Jerslev

Del