Bymidteudvikling – eller bymidteafvikling?

Jeg deltog mandag aften i et spændende arrangement om bymidteudvikling arrangeret af Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Oplægsholdere fra både Dansk Erhverv, byudviklingsspecialister og sociolog Emilia van Hauen satte fokus på, hvad der skaber levende byer, stærke fællesskaber og attraktive bymidter.

Det mest interessante var måske, hvor enige de egentlig var.

Budskabet var klart: Skal en bymidte udvikle sig, skal aktiviteter samles. Mennesker skal have gode grunde til at komme ind til byen. Offentlige funktioner, uddannelser, kulturtilbud, erhvervsliv og fællesskaber skal understøtte hinanden.

Og vigtigst af alt – udviklingen kræver samarbejde og en fælles retning.

Derfor gik jeg fra mødet med en voksende bekymring.

For hvis man sammenholder anbefalingerne fra eksperterne med den kurs, vi følger i Kalundborg, så er vi ikke i gang med bymidteudvikling. Vi er i gang med bymidteafvikling.

I de senere år har vi flyttet funktioner væk fra centrum. Rådhuset er flyttet. Biblioteket diskuteres flyttet. Et nyt hotel planlægges uden for bymidten. Uddannelsesinstitutioner presses mod yderområderne.

Men hver gang vi flytter aktivitet væk fra centrum, flytter vi også mennesker væk.

Og uden mennesker dør bylivet.

Hvis målet er at understøtte butikker, caféer og restauranter i Kalundborg, hvorfor placerer vi så hotellet uden for bymidten?

Som én der rejser meget i forbindelse med mit arbejde, ved jeg, at der ikke findes noget mere kedeligt end at lande på et hotel uden for byen. Gæsterne checker ind, spiser måske på hotellet og kører videre næste morgen.

Hvis vi virkelig ønsker at skabe liv i byen, burde vi tænke anderledes.

Forestil jer et hotel på havnen med restaurant på toppen og en rooftopbar med udsigt over Storebælt og Asnæs. Få minutters gang til butikker, restauranter og kulturtilbud. Det ville skabe liv. Det ville skabe omsætning. Og det ville skabe en destination.

Jeg har tidligere foreslået et egentligt velfærdstårn på Nytorv. Hvorfor ikke samle praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fodterapeuter og andre sundhedstilbud centralt i byen? Vi mangler læger. Vi mangler sundhedstilbud tæt på borgerne. Og vi mangler aktivitet i bymidten. Et stærkt sundhedsmiljø i centrum kunne bidrage til alle tre dele.

Uddannelserne er mindst lige så vigtige. De unge skaber liv. De bruger caféerne, butikkerne og byens tilbud. Jeg har talt med både elevrepræsentanter på Kalundborg Gymnasium og unge mennesker i mit eget politiske bagland.

Budskabet er det samme. De ønsker ikke at blive flyttet væk fra byen.

De ønsker at være en del af byen. Derfor bør vi styrke gymnasiet og de øvrige uddannelsesinstitutioner i centrum frem for at flytte aktivitet ud af byen.

Jeg er enig i, at vi ikke nødvendigvis skal fortsætte med at betale en høj husleje i de nuværende lokaler. Men løsningen behøver ikke være at bygge nyt på havnen for endnu flere millioner. Vi ejer allerede en af kommunens smukkeste og mest historiske bygninger. Kaalund Kloster.

Forestil jer et bibliotek omgivet af historie. Foredrag i de gamle kældersale. Studerende og familier midt i byens hjerte. Kulturarv og moderne kultur samlet under samme tag. Det ville både bevare bibliotekets rolle i bymidten og give nyt liv til en unik bygning. Men måske er det mest bekymrende, at vi tilsyneladende mangler en samlet retning.

På mødet var et af de vigtigste budskaber, at bymidteudvikling kræver samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, foreninger og borgere. I Kalundborg har vi faktisk en politisk arbejdsgruppe, der netop skulle arbejde med dette. Arbejdsgruppen "Liv i Bymidten". Jeg er selv udpeget medlem af gruppen. Men arbejdsgruppen har efter det oplyste ikke holdt møde siden 2021.

Ja, du læste rigtigt. 2021.

Vi er nu mere end et halvt år inde i den nye kommunalbestyrelsesperiode, og jeg har gentagne gange spurgt borgmesteren, hvornår vi kan forvente en mødeplan og et første møde. Det spørgsmål mangler fortsat et svar.

Det er svært at skabe liv i bymidten, hvis den politiske arbejdsgruppe, der skal arbejde med bymidten, ikke mødes.

Samtidig diskuterer vi nye prestigeprojekter for trecifrede millionbeløb i form af ny svømmehal og nyt kulturcenter. Jeg elsker både kultur og idræt. Men jeg synes også, vi skylder borgerne at stille et grundlæggende spørgsmål:

Hvordan kan vi forsvare at bygge nyt for hundredvis af millioner kroner, når vi ikke passer ordentligt på det, vi allerede ejer? Vi står med skoler, der trænger til renovering. Haller, der trænger til renovering. Plejehjem, der trænger til renovering. Kommunale bygninger, der trænger til renovering. Sportsfaciliteter, der trænger til renovering.

Vi har gennem mange år nedprioriteret vedligeholdelse, og regningen ligger nu foran os. Rettidig omhu handler ikke om at klippe snore over til nye bygninger.

Rettidig omhu handler om at passe på de værdier, vi allerede har. Kalundborg har brug for en samlet plan. En plan for bymidten. En plan for vores bygninger.

En plan for hvordan vi skaber mere liv, flere arbejdspladser, flere uddannelser, flere kulturtilbud og flere mennesker i centrum. Det kræver mod. Det kræver samarbejde.

Kalundborg har ikke brug for flere flotte visioner.

Kalundborg har brug for handling.

Lad os samle byen i stedet for at sprede den.

Lad os passe på det, vi allerede har.

Og lad os skabe bymidteudvikling i stedet for bymidteafvikling.