Bør Staten træde til og hjælpe, når en kommune ikke selv kan klare opgaven?
Læserbrev: Bør Staten træde til og hjælpe, når en kommune ikke selv kan klare opgaven?
Dette er ikke et indlæg for- eller imod virksomhedernes store investeringer, hvor end i landet, de er placeret. Virksomhederne er en grundpille i dansk økonomi, og det bør komme de kommuner til gode, hvor virksomhederne har deres produktionsenheder.
I Kalundborg har vi Novo Nordisk, hvis tilstedeværelse - og deraf krav til det lokale embedsværk - kræver mere end, hvad kommunen kan magte, altså hvis kommunen også samtidig skal servicere sine borgere og deres interesser. Borgmester Martin Damm har tidligere erkendt, at man på grund af Novo Nordisk ikke har ressourcerne til at servicere lokale og nye virksomheder, som måtte ønske at flytte til Kalundborg kommune.
Kan man derfor forestille sig, at regeringen og folketinget bør være mere aktive med at tilbyde økonomiske og personalemæssige ressourcer til de kommuner, hvor så store anlægsprojekter placeres, nu da disse har en stor betydning for Danmarks økonomi og handelsbalance? Når al arbejdskraft hos en kommunes embedsværk allokeres til stort set kun én virksomhed, hvad så med alt det andet, som kommunen også har en forpligtelse overfor? Beskyttelse af miljøet og naturen, vedligeholdelse ikke kun af kommunens hovedby, Kalundborg men af alle lokalområder i kommunen, samt udviklingen af kulturen på flere planer til gavn for det hurtigt voksende befolkningstal i fremtiden.
Kalundborg kommune er på landsplan førende med de største private investeringer. Novo Nordisk undtaget så taler vi om over 600 nye lejeboliger, nye studieboliger, nyt hotel/konference center, solcelle/vindmølle projekter og man kunne blive ved. Listen er næsten utømmelig. De offentlige investeringer tæller rensningsanlæg, fjernkølingsanlæg, uddannelses faciliteter til 1500 studerende, nye vejanlæg, lokalplaner, vandindvinding og mange flere andre opgaver.
Når de regnestykker sammenlægges, nærmer man sig i investeringer på 80 til 85 milliarder, ses det op imod en samlet pris på fx Femern Bælt er på 61 milliarder (2015-priser) som er en statslig opgave og så er spørgsmålet, om Kalundborg kommune med ca. 48.000 indbyggere har ressourcer til at magte den store samlede opgave?
Det er åbenlyst for enhver, at det har kommunen ikke. Men det har derimod regeringen, folketinget og KL (Kommunernes Landsforening). Kan de være med til at tage et ansvar for, at en kommune med så store anlægsprojekter, også har økonomi og service/anlægsrammer, så der kan opretholdes en balance, hvor kommunen har de økonomiske muligheder for at udvikle sig?
Det handler om at kunne servicere det lokale erhvervsliv og borgerne samt derudover at have råd til vedligehold, renovering og investering i skoler, ældreområdet, kultur, veje og bygninger, som er en forudsætning for at kunne udnytte den jobskabelse, der sker med de store investeringer.
Jeg mener ikke, at man kan forvendte, at en kommune kan klare sådanne store opgaver selv. Der må derfor tilføres ekstra ressourcer udefra, så kommunen kan opretholde et service- og investeringsbehov, som borgerne må forvendte af deres kommune. Store anlægsprojekter, som dem vi oplever lige nu i Kalundborg, bør derfor være en samlet samfundsopgave og ikke kun en kommunal opgave.
Jens Kallehave
Nyt Kalundborg
